Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244 ELISABETH PATERSON BONAPARTE
deres søn fra nu af blev lænket til Amerika. Hun følte sig
grusomt fornærmet baade af ham og af sit barn; og hun
besluttede definitivt at opslaa sin bopæl i Europa.
Tiden mildnede dog ogsaa dette saar. Miss Williams viste
sig at være rigere end hendes svigermoder havde troet; og
hun fandt det sluttelig fornuftigst at trække den størst mu
lige fordel ud af en situation, som alligevel ikke kunde æn
dres. Hun begyndte at skrive til sin fader i en noget mildere
tone og bad om undskyldning for sine foregaaende breve.
Hun søgte at forklare den gamle kjøbmand, at det med hen
des lidenskab for den store verden og hendes afsky for fa
milielivet faldt haardt at have et eneste barn, der elskede
byen Baltimore høiere end noget andet sted.
„Da jeg i en periode af mit liv troede, at skjebnen havde
bestemt mig til at forblive i Baltimore, vilde jeg have dræbt
mig seiv, dersom jeg ikke havde været for feig dertil," til
foiede hun.
Et er sikkert: Elisabeth Paterson-Bonaparte maa have lidt
meget i denne by. Af udtalelser i hendes breve forstaar man,
at folk ikke havde været gode mod hende der, og at der
mellem hendes klager fandtes berettigede klagegrunde. I en
skrivelse til faderen af Ilte november 1829 heder det:
„Da jeg efter at være bleven forladt af min egtefælle for
fire og tyve aar siden vendte tilbage til min familie, var der
flere medlemmer inden samme, som behandlede mig paa den
grusomste og mest brutale maade. De kan ikke tro, at jeg
skulde have glemt dette! Jeg har levet uden at forlange no
get af min familie. Jeg skylder den absolut intet. Og jeg
havde den fuldstændigste ret til at slaa mig ned i et frem
med land. Min broder Edward er en af de faa blandt mine
nærmeste, som ikke fornærmede mig, og som ikke behand
lede mig slet for fire og tyve aar siden, dengang I alle burde
have beskyttet mig.
Jeg er virkelig forbauset over, at en mand med Deres for
stand har villet dadle mig, fordi jeg forlod en familie, hvor
jeg hverken var agtet eller elsket. Jeg forundrer mig endnu
mere over, at De har skrevet dette til mig, fordi det tvinger
mig til at sige Dem, at jeg betragter mig som meget uret
færdig og ilde behandlet af adskillige personer inden min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
