Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONGEN AF WESTFALENS AMERIKANSKE HUSTRU 245
slegt. Min mening er, at dette er en sag, hvori der aldrig
burde have været rippet op mellem os!
Jeg er fuldstændig overbevist om, at De fandt, at jeg gjor
de ret, da jeg drog bort, og at De var henrykt over min
afreise. Jeg har handlet meget ædelmodig ved ikke at for
tælle verden om den maade, paa hvilken min familie har
opført sig mod mig. Jeg taler med agtelse om eder alle; og
jeg vil efterlade min formue til mine egne. Men De kan
umulig tænke, at jeg er idiotisk nok til at indbilde mig, at
man har været god mod mig, eller at man bekymrer sig i
mindste maade om min lykke!“
Hun vedføier i samme brev følgende udtalelser om sin
søn og om familien Bonaparte;
„Jeg vilde, at Bo skulde spille en rolle i verden, at han
skulde leve mellem stormænd. Han har hverken ærgjerrig
hed eller fremtræden; og alt det besvær, som jeg har gjort
mig for at puffe ham frem, har været spildt umage.
De har aand nok til at se, at han mangler næsten alle
egenskaber, der sætter en mand istand til at glimre. Jeg saa
det ogsaa. Men min kjærlighed til ham bragte mig til at
kjæmpe mod min overbevisning og mod hans prosaiske na
tur. Jeg har gjennem aar arbeidet paa at gjøre ham til en
fremragende mand og paa at indgive ham folelser, værdige
brodersønnen af det største geni, som nogensinde har levet.
Denne mand har efterladt sin familie et stort navn. Hans
geni, hans ærgjerrighed, hans energi er begravet med ham;
ikke en gnist deraf er faldt paa hans familie! Det er en elen
dig slegt uden aand og uden ærgjerrighed, kun skikket til
en tusmørk, dyrisk tilværelse; til at spise, føde børn og gaa i
forraadnelse.“
Vi har ovenfor seet Elisabeth Paterson som den fornær
mede hustru og som den skuffede moder. Det staar tilbage
for os at betragte hende som verdensdamen og at beklage
hende midt i hendes triumfer og den beundring, som hendes
skjønhed vakte.
Hun havde neppe stillet sin længsel efter selskabslivet,
før hun følte dets tomhed. I brevene til den gamle Paterson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
