Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246 ELISABETH PATERSON BONAPARTE
fremstiller hun det, som om hun fra morgen til aften beruser
sig i de mest udsøgte fornøielser, og hun vogter sig for at
lade undslippe en eneste klage; men i breve til to—tre in
time veninder faar man se ned i dybet af hendes sjæl.
Her er det uforanderlige omkvæd: „Jeg kjeder mig!“
Hvad enten hun er i Paris eller i det afskylige Baltimore,
hun kjeder sig overalt! Hun er livstræt midt i de fester,
hvis dronning hun er, midt i den hyldest, som vises hende
af fyrster og af berømte mænd. Under sit ophold i Genf,
som hun udmaler for sin fader som henrivende, kjeder hun
sig indtil fortvivlelse; hun bønfalder sin veninde Lady Mor
gan om at sige hende et middel til at dræbe tiden.
„De er den eneste, som forstaar mig, og som kan lære
mig at glemme tilværelsens kjedsommelighed," udbryder hun.
„Det er kun, naar jeg er sammen med Dem, at jeg ikke er
aldeles alene! Hvad skal jeg gjøre med de lange formiddage
i Genf? De har saa længe gjort nar af min lærer i literatur,
at jeg har givet ham afsked. I forbigaaende bemerket, var
dette meget übetænksomt af Dem, al den stund De ikke
viser mig en bedre maade, hvorpaa jeg kan dræbe min tid.
. . . Aa, min kjære Lady Morgan! Jeg befinder mig i en slig
tilstand af melankoli, at jeg tusinde gange har ønsket, at jeg
var død. Der er dage, hvor al min filosofi, alt mit mod er
utilstrækkeligt til at udholde livets übeskrivelige kjedsom
hed; og i disse fortvivlede øieblikke har jeg ikke et men
neskelig! væsen, til hvem jeg kan beklage mig. En person,
ligeoverfor hvem jeg neppe har forraadt hundrededelen af,
hvad jeg lider, raadede mig forleden dag til at blive metho
dist. Hvad siger De til denne idé? jeg opdager, at ingen
er istand til at forstaa mine følelser .... Jeg slæber livet
hen i ligegyldighed.“
Til en anden veninde skriver hun et par aar efter søn
nens giftermaal, medens hun fremdeles reiser rundt i Eu
ropa:
„Jeg dør af kjedsomhed. Og jeg kan ikke forestille mig,
paa hvilken maade man kan more et menneske i min alder.
Jeg er træt af at læse og træt af enhver maade, paa hvilken
man kan dræbe tiden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
