Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248 ELISABETH PATERSON BONAPARTE
„Min datter Betzy har hele livet igjennem været ulydig.
Hun har aldrig raadspurgt mig om mine meninger og om
mine følelser. Jeg kan sige, at hun har skaffet mig mere be
svær og flere übehageligheder, end alle mine andre børn
tilsammen, og at hendes slette opførsel har foraarsaget mig
en mængde udgifter, saa at hun i aarenes løb har kostet
mig mangfoldige penge.
Under disse omstændigheder vilde det hverken være rig
tigt, retfærdigt eller passende, om hun arvede ligesaa meget
som mine andre børn. Tiltrods herfor, i betragtning af den
menneskelige naturs skrøbelighed og i betragtning af, at hun
dog er min datter, er det min vilje og en glæde for mig at
forsørge hende paa følgende maade:
Jeg giver og testamenterer min datter Betzy: 1) Huset i
sydgaden, beboet af skomager Duncan. 2) Husene paa hjør
net af broen ved torvet, der er beboede af snedker Culley
og dreier Priestly."
Endnu et par gamle rønner skjenkede han hende for livs
tid, det var alt, hvad faderen efterlod fru Bonaparte! Den
gamle Paterson kjendte sin datters kjærlighed til mynten;
han havde straffet hende paa hendes mest saarlige punkt.
Hun tilgav ham aldrig, skjønt han havde udjevnet misfor
holdet ved i sit testamente rigelig at betænke sin dattersøn
Jérome Bonaparte. Hun tilgav ham det end ikke, efterat
eiendommenes umaadelige stigen i Baltimore næsten havde
oprettet ligevegten mellem hendes og hendes søskendes
arvepart.
Hendes modbydelighed for fødebyen voksede med denne
nye skuffelse, som hendes egen fader havde beredt hende.
Den isskorpe, som aarene og de feilslagne beregninger hav
de lagt om hendes hjerte, stivnede til et haardt lag. Den
kjedsomhed, hun følte, gjorde hende saa træt og ligegyldig
for alt, at hun end ikke længer følte kraft til at foretage
noget for at more sig. Hun var nu femti aar gammel; og
hun skulde endnu næsten femti aar slæbe livet hen under
følelsen af, at man ikke elskede hende, og givende tilbage
med renter den ligegyldighed, som hun mødte, og som hun
aldrig blev kjed af at beklage sig over.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
