Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELISABETH AF WURTTEMBERG-MOMPELGARD 263
være fornuftig! Men, ak, jeg formaar det ikke! Hver plet i
mine værelser gjenkalder i min erindring de lykkelige øie
blikke, som jeg har tilbragt sammen med dig. Det forekom
mer mig, som om jeg er forladt af alverden. Jeg finder ikke
ro noget sted; jeg græder og sukker!“
Nogle dage senere skriver hun:
„Det er ikke muligt at elske dig høiere end jeg gør, min
engel! Jeg kan slet ikke trøste mig over, at jeg er adskilt fra
dig.“
Naar hun faar breve fra Franz, er dette stedse en festdag
for hende. Hun tager dem med sig i sengen om aftenen.
Hun fortæres kortsagt af længsel efter ham.
„Hvis jeg ikke havde været bange for et frygteligt tor
denveir af keiseren,“ skriver hun en anden gang, „saa vilde
jeg tusinde gange have vovet at komme til dig, min engel,
for at se dig igjen; thi jeg er ikke det ringeste bange for
tyrkerne.“
Derimod var hun i høi grad bange for Josef, skjønt hun
ikke destomindre var ham meget hengiven.
I december vendte keiseren omsider tilbage til Wien efter
at have sendt erkehertug Franz iforveien.
Samværets tid mellem de to unge blev dog ikke fuldt saa
lys, som de havde haabet.
Først indtraf efterretning om, at kongen af Spanien var
død; deltagelsen i de forestaaende karnevalsglæder maatte
derfor indstilles. Senere blev keiseren af Østerrige meget
alvorlig syg, og han modtog dødssakramentet. Faren drev
imidlertid over; og henimod slutningen af april kunde han
flytte ud til slottet Laxenburg fulgt af Franz og Elisabeth.
Under dette ophold viste der sig hos erkehertuginden de
første tegn til svangerskab; dette skulde blive en periode
fuld af mange og tunge lidelser for hende.
Da keiseren atter sendte Franz afsted til arméen, blev
hun greben af den dybeste melankoli. Efter afskeden fra
ham følte hun sig saa syg, at man straks maatte bringe hende
tilsengs og lade lægen hente.
Fra sit sygeleie skrev hun til sin mand:
„Alle er saa omsorgsfulde mod mig. Men de kan ikke
lindre min store sygdom; thi den udspringer af min sorg.
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
