Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264 HJEMLIV VED KEISER FRANZ’S HOF
Og den vil først blive lægt ved din tilbagekomst, min tro
faste og gode ven!“
Den alvorlige keiser, der ikke vilde tillade, at statens tje
neste blev tilsidesat for personlige følelser, viste ingen for
staaelse for sin nieces lidelse. Han affærdigede alle hendes
klager med de ord:
„Saadan gaar det, naar man er en soldats hustru."
Da han atter var syg, kunde han denne gang ikke seiv
begive sig til hæren.
Elisabeth havde af naturen et ængsteligt gemyt; og hun
havde aldrig følt sig rigtig vel i keiserens nærhed. Af hen
des breve fremgaar det, hvordan hendes angst for sin egte
fælles onkel stadig vokser; hun gribes af en formelig rædsel
for at besøge ham paa sommerslottet Hetzendorf, hvor han
nu opholdt sig.
Belgrads fald vakte en ren glædesrus i Wien. Ogsaa den
unge erkehertuginde modtog sin del af jubelen. Da hun
kjørte over Wiens „Graben“ til „Hofburg“, efterat seiers
budskabet var kommet, løb endeløse folkemængder efter
hendes vogn og raabte ustanselig: „Vivat!“
„Jeg tilstaar," skriver hun til Franz, „at jeg var usigelig
rørt over denne elskværdige opmerksomhed, saa meget mere,
som jeg virkelig ikke ved, hvorved jeg har fortjent den.“
Havde Belgrads fald beredt hende en glæde, saa bragte
den hende samtidig en stor skuffelse: Keiseren havde lovet
hende, at hendes egtefælle skulde faa tilladelse til at vende
hjem, saasnart denne vigtige fæstning var bleven indtaget.
Men nu udtalte han pludselig ønsket om, at erkehertugen
indtil videre vilde forblive ved armeen.
Denne meddelelse fyldte Elisabeth med dyb bitterhed.
Henimod slutningen af november 1789 fik Franz omsider
ordre til at komme tilbage. Og nu levede de unge egtefæller
forenede i den inderligste kjærlighed.
•Dog kun for kort tid! Døden gjorde en pludselig ende
paa denne idyl: Uventet for alle hensov erkehertuginden den
17de februar 1790 efter under de frygteligste smerter at
have født en datter til verden. Hendes barn døde et halvt
aar efter.
Den unge fyrstindes bortgang gjorde det pinligste indtryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
