Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
275
MARIE THERESE AF NEAPEL
ikke længer forblive i Olmiitz, hvor hun havde opholdt sig
i den sidste tid.
Straks efter det tabte slag gav keiseren ordre til, at hun
skulde begive sig til Teschen. Marie Thereses svar viser den
stemning, hvori hun befandt sig:
„Jeg er syg; fra igaar har jeg ligget tilsengs. Men jeg
glemmer alle mine lidelser for kun at tænke paa dig. Hvor
er du? For Guds skyld send mig snart efterretninger! Lad
mig komme nærmere til dig. Jeg lider usigelige kvaler.“
Opfyldt af fortvivlelse over nederlaget tilraaber hun allige
vel sin prøvede egtefælle:
„Tab ikke modet! Endnu kan alting rette sig. Gud for
lader os ikke!“
I Teschen var der overfyldt af mennesker. Med keiserens
tilladelse begav hun sig derfor til Friedeck, hvor hun indtraf
syg af feber og plaget af den frygteligste hovedpine.
Efter at have kjørt sytten timer paa daarlige veie, fandt
hun omsider tilflugt i hertugen af Sachsen-Teschens slot.
„Gud vil prøve os,“ skriver hun i et brev af Isde decem
ber til keiseren. „Ved hans fødder udøser jeg mit hjertes
resignation. Hans hellige vilje, tilliden til Ham alene trøster
mig!“
For at fylde maalet af hendes lidelser blev hun liggende
syg af mæslinger i Friedeck.
„0, Gud!“ skrev hun fra sit sygeleie til keiseren, „alle
ulykker styrter sammen over os! Livlægen siger,
at jeg vil overvinde sygdommen; men jeg føler mig saa syg,
og jeg er bange. Jeg beder dig i alle tilfælde om tilgivelse,
hvis jeg nogensinde skulde have fornærmet dig; det skeede
ikke med vilje. Jeg beder dig ikke at glemme mig. Jeg kan
ikke uden livsfare komme herfrå. Man siger, at fienderne
streifer rundt i omegnen; maaske bliver jeg fangen. Hvis
dette sker, saa tænk ikke paa mig, men paa dig seiv. Sørg
kun for, at jeg ikke bliver ført til Frankrige. Det eneste, som
kunde gjøre døden meget haard for mig, vilde være, om jeg
ikke mere skulde gjense dig! “
Trods modsigelser i dette brev maa man medgive, at Ma
rie Therese viste sig tapper i hine sørgelige dage. Hun hørte
til de bevægelige naturer, som i nødens time udfolder egen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
