Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HJEMLIV VED KEISER FRANZ’S HOF
276
skaber, der har været ukjendte for dem seiv, men hos hvem
den gamle natur atter faar overhaand, naar den anledning
er forsvunden, som kaldte de bedre egenskaber frem for
dagens lys.
For at opnaa en vaabenstilstand, hvorved der kunde være
haab om at redde resterne af den slagne armé, besluttede
Franz at tage det yderst pinlige skridt at bede om en per
sonlig sammenkomst med den franske keiser. 4de december
fandt det mindeværdige møde sted.
Efterat keiserinden havde faaet høre om denne sammen
komst, er det begribeligt, at hun spørger: „Hvordan er Bo
naparte? Var du tilfreds med ham?“
Uden at gaa nærmere ind paa den lange samtale, svarer
hendes gemal:
„Jeg var ret tilfreds med Bonaparte, forsaavidt som man
kan være tilfreds med en seirherre, der er i besiddelse af
en stor del af ens monarki. Han lod det ikke mangle paa
agtelse ligeoverfor mig og mine; og man ser, at han ikke
er franskmand.“
Men til en anden person ytrede Franz, at trods sit smukke
hoved havde Napoléon mindet ham om en skrædder.
„Efter at jeg nu har seet ham, kan jeg slet ikke udstaa
ham,“ sagde han til en tredie.
Imidlertid nærmede julen sig, og fredsunderhandlingerne
paagik fremdeles.
„Ak, Gud!“ skriver Marie Therese den 24de december,
„hvilken jul! og hvilken erindring om tidligere lykkelige
tider, der maaske aldrig vender tilbage. Guds vilje ske! Jeg
nærer fast tillid til Guds barmhjertighed, og dette trøster
mig; ellers vilde jeg være aldeles fortvivlet. Flavde jeg ikke
havt dig og mine stakkels børn, saa forsikrer jeg dig, at jeg
gjerne vilde være død under denne sygdom. Men ved tanken
paa, at man netop i ulykken maa leve for sine kjære, bad
jeg til Gud om atter at blive frisk. “
Neppe havde hun afsendt disse linjer, før hun modtog en
opfordring fra keiseren om at komme til ham i Holitsch.
Nu var hendes varmeste længsel opfyldt. „ Dette har været
mit eneste ønske dag og nat,“ jubler hun ved tanken om at
skulle se sin egtefælle igjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
