Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
III
MARIA LUDOVICA AF ESTE
Maria Carolina af Neapel havde stor grund til at sørge
over sin datters død. Hun havde ikke blot tabt sit
ældste barn, som hun havde kaldt; ~Min hæder og min
trøst," men hun havde mistet den, der i Østerrige varetog
hendes politiske interesser.
Altfor snart maatte hun gjøre den smertelige erfaring, at
hun ikke længer havde nogen ved hoffet i Wien, som tog
sig af hendes sag.
Hendes datters plads blev indtaget af en anden, som med
hensyn til aand ragede høit op over sin forgjængerinde.
Et gammelt ordsprog siger: „En enkemands sorg er som
et albuestød;" det smerter i øieblikket heftig, men smer
ten forsvinder snart.
Efter sin anden hustrus død var keiseren tungsindig. Intet
glædede ham mere, og menneskene var ham til plage og be
svær.
Men han holdt ikke ud at være enkemand; han længtede
meget snart efter en ny livsledsagerinde, der kunde oplive
hans hjem.
I hofkredse søgte man at bestemme ham for en forbin
delse med den rusiske prinsesse Augusta. Ifølge en enkelt
kilde skal Napoléon have tvunget denne fyrstinde til at af
vise hans frieri. Sikkert er det, at ruserinden afslog at blive
keiserinde af Østerrige, idet hun erklærede, at hun ikke
vilde gifte sig, fordi hun var bange for at faa børn.
Franz’s øine faldt nu paa hans tyveaarige kusine, Maria
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>