Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIA LUDOVICA AF ESTE 281
Ludovica, datter af erkehertuginde Beatriz af Este, som havde
været enke siden 1806, og som boede i Wiener-Neustadt,
hvorfra hun ofte kom til Hofburg som en yndet gjest.
Uden hensyn hverken til politiske interesser eller familie
interesser, der havde bestemt hans første og hans andet
egteskab, fulgte han denne gang - efter hvad han har for
talt udelukkende sit hjertes tilbøielighed *)
I al stilhed forlovede han sig allerede den 22de august
1807. Han benyttede sin ældste datter, Marie Louise, der
dybt sørgede over sin moders død, som budbærer for sine
opmerksomheder mod sin vordende gemalinde.
Forlovelsen kunde naturligvis ikke længe forblive en hem
melighed; men ikke alle billigede den. Hvis oppositionens
stemme naaede keiserens øre, saa var den imidlertid virk
ningsløs.
3die januar 1808 anholdt han høitidelig om erkehertug
indens haand. Tre dage efter, paa tyve-aars dagen efter at
han havde hjemført sin første hustru, fandt vielsen sted.
Maria Ludovica havde oprindelig været bestemt til at føre
et klosterliv; med dette maal for øie havde hendes moder
givet hende en udmerket opdragelse.
Hun havde af naturen fremragende egenskaber, og disse
understøttedes af et blændende ydre. Det var overhovedet
vanskelig at forene mere ynde og elskværdighed med mere
dannelse og dømmekraft. Hvor hun viste sig, vakte hun
begeistring. Goethe bevarede hele sit liv en sværmerisk be
undring for hende; og den franske general Berthier omtalte
hende i saa forelskede udtryk, at Napoléon blev nysgjerrig
efter at lære hende at kjende.
Men Franz’s venner frygtede for, at dette nye egteskab
skulde blive en fare for freden. Man mente nemlig, at kei
serindens moder, der i 1796 var bleven fordrevet fra Italien
sammen med sin raand, havde indpodet sine egne hevngjer
rige følelser for Napoléon i sin datters sjæl.
Tiltrods for Maria Ludovicas sterke handlelyst, som drev
hende til at længte efter at spille en politisk rolle, gjaldt
selvfølgelig dog hendes første tanke hendes mands vel. Hen
!) Caroline Pichlers erindringer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
