Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
287
MARIA LUDOVICA AF ESTE
et nederlag i det forestaaende felttog. Samtidig var han dog
altfor opfyldt af sin egen magt, altfor overbevist om sine
uudtømmelige hjælpekilder til at lade sig skræmme bort fra
sin seirsvished.
„Ikke sandt, Sire“, sagde keiserinden af Østerrige en dag
ved taffelet til ham, „Bonaparterne er en fornem gammel
adelsfamilie og var i sin tid fyrster af Treviso?“
Med et forbindtligt smil svarede Napoléon:
„Non, voire Majesté, ma noblesse ne date que de Marengo.
Je suis le Rodolphe de Habsbourg de ma famille!“
Det er bleven sagt, at Marie Louise ved sammenkomsten
i Dresden viste en latterlig stolthed over sin nye stilling og
med egte nitten-aarig forfængelighed søgte at opvække sin
stedmoders misundelse ved sine kostbare dragter, kniplinger
og smykker. Hofsladderen har fortalt, at keiserinden af Øster
rige virkelig misundte sin steddatter al hendes pragt, og at
hun hver dag lod Marie Louise forære hende et eller andet
kostbart stykke.
Det er meget sandsynligt, at hun beundrede smykkerne
og dragterne; thi Maria Ludovica var ingenlunde blottet for
forfængelighed. Og det er ligesaa sandsynligt, at hun som
moder modtog gaver af Marie Louise. Derimod er det ikke
sandsynligt, at hun var misundelig paa hende; thi hun var
en høit anlagt natur. Alle hendes udtalelser om Marie Louise
beviser desuden, at hun følte varm kjærlighed til hende, og
saa medens steddatteren var fransk keiserinde. Efterat de
har taget afsked fra hinanden, beder hun keiser Franz om
at sige til sin datter, „hvor meget det har glædet hende at
se hende igjen, at hun elsker hende inderlig, og at hun dag
lig, ja, hver time, tænker paa hende.“
Snart efter opstod der i Østerrige den største bevægelse
ved de efterretninger, som indtraf fra Rusland om, at Napo
léon havde lidt nederlag.
De forskjelligste politiske strømninger gjorde sig gjæl
dende; Flere af Napoléons modstandere ønskede, at hoffet
i Wien straks skulde slutte sig til Rusland. Men til dette
parti hørte ikke keiserinden; hun vilde, at Østerrige fore
løbig rolig skulde se til for senere at kunne gribe ind med
usvækket magt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
