Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288 HJEMLIVVED KEISER FRANZ’S HOF
Fra Prager-kongressen udstedte keiser Franz sammen med
keiser Alexander af Rusland og kong Fredrik Wilhelm den
tredie af Preussen sit ultimatum til Napoléon (den Bde au
gust 1813).
Tre dage efter kom krigserklæringen mod Frankrige.
Med fornyet lidenskab var krigsiveren vaagnet hos kei
serinde Maria Ludovica; med alle kræfter holdt hun sin
egtefælle fast paa den vei, som han nu atter havde betraadt.
Napoléons fortsatte nederlag forhøiede hendes mod og
hendes tillid til, at seiren omsider vilde blive deres.
„Selv om halvparten af vort rige gaar tabt,“ tilraaber hun
sin gemal, „saa maa den anden halvpart holde ud, indtil fien
den er overvunden. Ved mod og udholdenhed vil vi vinde
seir. Nu maa vi ikke blive staaende ved at dadle tidligere
misgreb. Naar ordet „krig“ er udtalt, maa enhver tænke, at
han har ønsket den, og at den har været uundgaalig, saa at
man med hele sin iver kan bidrage til et heldigt resultat.“
Saa kraftig taler hun, tiltrods for, at hun næsten uafbrudt
plages af heftige anfald af sin sygdom; hun tillader ikke
sine legemlige smerter at faa magt over sin sterke aand!
Den 25de Januar 1814 tog Napoléon en bevæget afsked
fra Marie Louise, som han lod forblive i Paris som regent
inde.
De allierede tropper trængte frem til den franske hoved
stad. Marie Louise tænkte et øieblik paa at blive i Paris;
men regjeringen fraraadede det med Napoléons broder, kong
Joseph af Spanien, i spidsen.
Hun begav sig til Blois med sin lille søn.*)
Straks efter viste keiser Franz sig i verdensstaden ved
Seinen. Tiltrods for den modbydelighed, som den konserva
tive Habsburger altid havde følt for sønnen af den franske
revolution, og skjønt det havde været et tungt offer for hans
faderhjerte at give sin datter til militær-keiseren, hans mange
aarige fiende, maatte de forholdsregler, der afgjorde hans
datters og hans dattersøns skjebne være pinlige for ham.
„Gud styrke vor gode Louise,“ skrev hans hustru. „Jeg
tænker uafladelig paa hende!"
:) Se: „Napoléons moder“.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
