Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290 HJEMLIVVED KEISER FRANZ’S HOF
øvet paa Europa, søgte man med dobbelt iver at styrte sig i
fornøielsernes hvirvel i det for sin munterhed saa berømte
Wien. Baller, hof-fester afvekslede med slædepartier, som
man ikke havde seet mage til siden Maria Theresias dage.
Folkevittigheden kaldte tsaren af Rusland for „den for-
Iystelsesdrukne“. Det var med blikket paa ham, at prinsen
af Ligne udtalte den berømte sætning: „Le congrés danse,
mais il ne marche pas!“
Hoffet i Wien skyede intet offer for at byde de allierede
det behageligst mulige ophold. Bortseet fra de store fester,
som slugte utrolige summer, udbetalte keiser Franz daglig
100,000 gylden for sine gjesters forpleining.
Den, som satte alt istand og belivede det hele, var keiser
inde Maria Ludovica.
Franz’s anden hustru, den neapolitanske Marie Therese,
havde, som vi har seet, været en munter, løssluppen natur;
men hun havde moret sig bedst i den snevre familiekreds.
Hun havde næsten aldrig benyttet aristokratiet som ramme
om en glimrende hofstat, saaledes som Ludvig XIV og Na
poléon I havde gjort det i Frankrige.
Anderledes med Maria Ludovica, der havde en sterkt ud
viklet pragtlyst. Hun indsaa, at hoffet vilde faa forøget glans,
hvis hun grupperede landets fornemme familier rundt tronen.
Under hendes indflydelse blev Hofburg et mødested for den
høie adel; og under kongressen fandt hoffet en forbundsfelle
i den fornemme verdens private såloner, hvor man ivrig
medvirkede til at underholde og morede fremmede fyrster
og diplomaten
Men midt i det dansende, nydelsessyge liv, som kongres
sens deltagere førte, faldt det pludselig ned som en bombe,
at Napoléon havde forladt øen Elba for atter at bemægtige
sig herredømmet!
Nu var alle fornøielser til ende. Ogsaa for festernes dron
ning, Maria Ludovica, oprandt paanyt en alvorlig og bevæget
tid. Ganske vist bortjagede seiren ved Waterloo megen angst
og bekymring. Men for Østerriges keiserinde var lykkens
dage forbi!
Hendes gamle lidelse brød frem med en heftighed som
ingensinde før. I begyndelsen af 1816 blev hun liggende syg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
