Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIA LUDOVICA AF ESTE 289
Men hvor stor Maria Ludovicas deltagelse end var for
den franske keiserinde, saa ønskede hun dog ikke et minut,
at Marie Louise og hendes barn skulde forblive paa Frank
riges trone.
Hun traf personlig anstalter til at indrette en bolig for
sin steddatter i Schonbrunn. Og da Marie Louise skulde
indtræffe i det keiserlige lystslot, kjørte hun hende et stykke
imøde.
Man kan neppe tænke sig en større modsætning end mel
lem dette sammentræf og den sammenkomst, der neppe to
aar før havde fundet sted i Dresden. 1812 straalede Marie
Louise i al den glans, hvormed Napoléon havde omgivet sin
unge gemalinde. Nu vendte hun med sit barn tilbage til sit
fødeland som den, der trængte hjælp.
Men hun var blottet for al ærgjerrighed; derfor følte hun
ikke denne pludselige omveltning saa tungt. Hurtigere, end
man havde ventet, fandt hun sig i sin skjebne.
Hun stod fuldstændig under sin faders indflydelse; som
en lydig og hengiven datter føiede hun sig i alle hans for
dringer. Efter fredsslutningen overvandt hun sig endog til at
forblive i nærmeste nærhed af hint merkelige skuespil, som
i verdenshistorien har faaet navnet „Wiener-kongressen“, og
som under diplomatiske former havde til maal at tilintetgjøre
frugterne af alle hendes egtefælles store bedrifter.
Hvad der for Marie Louise var en nedgangens tid, blev
for Maria Ludovica en periode fuld af hæder og herlighed.
Nu var det bleven hendes tur i sin hovedstad at modtage
alle kronede hoveder og alle Europas statsmænd.
Talleyrand, som havde seet hoffet i Paris, da det end
nu stod i sin blomstringstid under Ludvig XVI og Marie
Antoinette, og som vel forstod at sætte pris paa aandfulde
kvinder, var aldeles begeistret for keiserinden. „Tiltrods for
hoste, der ofte tvinger hende til at afbryde samtaler, og til
trods for hendes magerhed“ skrev han til kong Ludvig
XVIII „har denne fyrstinde en overordentlig evne til at
behage. Hun har, saa at sige, en fransk dames ynde.“
Aldrig kunde hun heller finde en bedre leilighed til at
vise sig i det mest bedaarende lys end under Wiener-kon
gressen. Efterat det tryk var ophævet, som Napoléon havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
