Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298 HJEMLIV VED KEISER FRANZ’S HOF
„Jeg stod begge gange for alteret med den faste overbe
visning om, at jeg vilde blive dybt ulykkelig,“ har keiser
inde Carolina udtalt. I disse ord har hun aabenbaret de
følelser, med hvilke hun tog plads paa Østerriges trone.
Alligevel blev hun sandsynligvis den af keiserens fire
hustruer, som gjorde ham mest lykkelig; og i sin bestræbelse
for at gjøre ham lykkelig fandt hun sin egen lykke.
De mere end tyve-aarige kampe i Østerrige var forbi;
Wiener-kongressen og Napoléons fald havde som vi ved
- skabt nye forhold i Europa.
En række freds-aar fulgte efter krigene. Skjønt mange var
misfornøiede med den absolutistiske aand, der herskede i
keiser Franz’s lange regjeringstid, og skjønt man langtfra
yndede hans betroede minister Metternich, beviste den uhyre
jubel, hvormed man feirede monarkens helbredelse efter en
tung sygdom (1826), at han vedblivende var elsket af sit
folk. Takket være sit faderlige, borgerlige væsen, og fordi
han i den brede, østerrigske folkedialekt næsten altid ud
talte det rette ord i det rette øieblik, bevarede han til sit
livs sidste stund massernes hengivenhed usvækket.
Som ældre mand længtede han efter ro. Larmende fester,
gala-midddage og kanefarter ved hoffet blev sjeldnere og
sjeldnere; seiv nytaarskuren blev som oftest smeltet sam
men med keiserens navnedag. Med undtagelse af kjøreture
i Wiens „Prater“ og korte besøg i Burgtheatret samt de
regelmæssige spadsereture paa stadens bastioner, undte kei
seren sig ingen afveksling.
En saa stille og ensom hofholdning maatte paalægge den
unge keiserinde mange savn. Hun var dengang 24 aar gam
mel; men hun var vant til at bringe ganske andre offere
end dem, som fordredes af hende i Wien. I keiserens kjær
lighed og lykke fandt hun desuden rigelig erstatning for,
hvad hun maatte forsage.
At tjene sin egtefælle var hendes største glæde. Man saa
hende altid sammen med ham; hun fulgte ham paa alle hans
reiser og opmuntrede og pleiede ham, naar han var syg.
Jeg har ovenfor nævnt, at hun led af en øiensvaghed. Ikke
destomindre læste og skrev hun hver eneste aften for ham.
Personlig sørgede hun for hans garderobe. Hun tillod ikke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
