Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CAROLINA AUGUSTA AF BAYERN 299
at kammertjeneren børstede hans frakke, naar han skulde
gaa ud; thi det gjorde hun seiv! Keiseren kaldte hende al
tid; „Min kjære lille kone“, „husets engel", „min huslige
perle" og lignende.
Smukt og inderligt var ogsaa hendes forhold til keiserens
børn, for hvem hun snarere var som en søster end som en
stedmoder. Navnlig var hendes forhold hjerteligt til kron
prinsen, den senere keiser Ferdinand, som hun i sine breve
benævner: „min kjære søn og ven."
Mod de fattige var hun en utrættelig velgjørerinde. Hun
var en from katholik; men da en katholsk geistlig en dag
udspurgte hende om hendes religiøse anskuelser, svarede
hun:
,Jeg ved ikke, om jeg elsker Gud, men jeg ved, at jeg
elsker menneskene!"
Sine naalepenge delte hun med de trængende. Hoffolkene
likte ikke, at hun ikke anvendte større summer til sine drag
ter; de kaldte hende ondskabsfuldt „Bomulds-keiserinden“,
fordi hun ikke pleiede at gaa i silke og fløiel.
Hvert aar gjorde keiserparret reiser rundt om i det habs
burgske rige. Men Franz begyndte nu at blive gammel og
svagelig; og da keiserinden frygtede for, at hendes gemal
skulde overanstrenge sig, blev ogsaa disse reiser lidt efter
lidt kortere og sjeldnere.
Salzburg og Linz blev de dog stadig ved at besøge om
somrene; thi her traf de sammen med den bayerske konge
familie. Forholdet var stedse det samme hjertelige mellem
Carolina og hendes broder Ludvig, som nu havde besteget
tronen.
En af de gange, hun besøgte ham i Miinchen, skrev den
kongelige digter til hende:
„Ein Schutzgeist kehrtest in die Heimat Du zuriick;
Versohnend kamst Du zu der rechten Stunde!
Ein gutes Wort aus Deinem guten Munde,
Und gleich zernichtet war das Werk der Tucke.
Wie sie geschlagen heilte schon dieWunde.
Wo Du, lebt alles wonnefroh dem Gliicke,
Du wiinschest nur, dass alles sich entzucke.
Wer liebt Dich nicht und håtte von Dir Kunde!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
