Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CAROLINA AUGUSTA AF BAYERN 301
Det laa hende ogsaa varmt paa hjerte, at der skulde her
ske et godt og fredeligt forhold mellem keiserfamiliens for
skjellige medlemmer. Særlig hjerteligt var hendes forhold
til keiserinde Elisabeth, der var gift med hendes stedsøns
søn, og som samtidig var hendes niece.
I modsætning til Elisabeths svigermoder, der fandt mangt
og meget at udsætte paa sin svigerdatter, var keiserinden
meget venlig stemt mod den unge keiserinde.
Gisela og Rudolf besøgte daglig enkekeiserinden. En dag,
da kronprins Rudolf blev staaende foran keiser Franz’s por
træt, spurgte han pludselig:
„01demoder! Var oldefader altid saa smukt klædt, som
han er paa maleriet?“
Keiserinden var venlig og god mod høie og lave. En, som
kjendte forholdene nøie, har udtalt;
„Hele hendes omgivelse nærede dyb høiagtelse og kjær
lighed til hende. Jeg erindrer aldrig at have hørt noget
menneske udtale et eneste ufordelagtigt ord om hendes
majestæt. Hun bevarede en blanding af keiserlig høihed, for
friskende, moderlig hjertevarme og sand religiøsitet."
Ved fyrst Metternichs fald viste hun atter sin ædle karak
ter: Da den berømte statsmand som fem og sytti-aarig ol
ding maatte gaa i landflygtighed, berørte menneskenes utak
nemmelighed ham smertelig.
„Jeg kan ikke beskrive alt, hvad jeg erfarede med hensyn
til utaknemmelighed og slethed," skrev han senere. „Jeg har
aldrig havt høie tanker om menneskene; men jeg tilstaar,
at jeg ikke havde tænkt mig dem saa nederdrægtige. Som
rotterne forlader et synkende skib, blev vi forladte af ængste
lige venner. Hvor übetydeligt var ikke antallet af de trofaste
i sammenligning med den mængde, der vendte os ryggen i
farens øieblik!"
En lysstraale, som trængte ind til ham i dette mørke, kom
fra enkekeiserindens deltagende hjerte:
„Kun keiserinden skrev til mig for at faa efterretning fra
ham, „som keiser Franz havde kaldt sin ven“!“
Senere skrev hun atter egenhændig til ham i hans land
flygtighed:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
