- Project Runeberg -  Dronninger, keiserinder og kongernes moder / Andet bind. I. Den ældre tid, 1750-1836 /
50

(1907-1908) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

302 HJEMLIV VED KEISER FRANZ’S HOF
„Kjæreste fyrste!
Deres brev vakte mangfoldige følelser i mit hjerte, følelser
af det inderligste vemod, men ogsaa af glæde ved at erfare,
at De ikke er saa lidende, som man fandt for godt at ud
sprede. Jeg takker Dem hjertelig for Deres ønsker i anled
ning af det nye aar! Maatte det bringe Dem og Deres familie
trøst og glæde! lalfald vil historien være retfærdigere mod
Dem end en del af Deres samtidige!
Jeg omfavner Deres kjære hustru og hendes moder i tan
kerne og beder Dem, kjære fyrste, om aldrig at tvivle paa
mit oprigtige venskab!“
Da fyrst Metternich omsider vendte tilbage til sit fædre
land, var enkekeiserinden en af dem, der viste ham og hans
familie størst opmerksomhed og venskab.
Sommermaanederne pleiede Carolina Augusta at benytte
til udflugter i Tyrol. Ogsaa sit hjemland Bayern pleiede hun
vedblivende at besøge regelmæssig, ligesom hendes broder,
Kong Ludvig I, vedblev at opsøge hende.
„Min søster og jeg bliver gamle, “ pleiede han at sige;
„vi tør ikke lade et aar gaa hen uden at se til hinanden.“
Den Bde februar 1872 feirede hun forholdsvis legemsfrisk
og merkværdig aandsfrisk sin ottiende fødselsdag. Festlig
hederne i den anledning indskrænkede sig til den nærmeste
familiekreds.
Faa maaneder efter døde hendes søster, Franz Josefs
moder. „Nu bliver jeg nok den næste i familien, som gaar
bort,“ sagde hun.
Saaledes gik det ogsaa. Hun blev stadig svagere, men
bar alle plager med taalmodighed. Hendes aands klarhed var
beundringsværdig lige ind i døden; om hende kan det med
sandhed siges, at aanden triumferede over legemet!
Den 27de januar 1873 fik hun feber, og det gik raskt
nedad. Den Bde februar - paa hendes en og ottiende fødsels
dag tog sygdommen en farlig vending. Omgivet af hele sin
hofstat og med fuld bevidsthed modtog hun dødssakramentet,
holdende i sin haand det samme kors, som hendes egtefælle
havde omsluttet i sit livs sidste time.
Keiseren, kronprins Rudolf, erkehertugerne Karl Ludvig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:55:46 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcdronning/2/0314.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free