Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRANKRIGES SIDSTE KEISERINDE 321
kvinden undertiden faar, naar hun har gjennemkjæmpet hef
tige lidelser.
Madrids fornemste kavallerer sværmede for hende, og hun
opmuntrede prinser og hertuger til at gjøre kur.
Moderens udholdenhed og klogskab i forening med Nar
vaez’s iver og indflydelse havde bevæget dronning Isabella
til at udnævne hende til hofdame. Men hendes stilling ved
hoffet var ikke misundelsesværdig; thi hendes skjønhed og
kc>ketteri vakte den unge dronnings skinsyge.
I alvor anholdt ingen om hendes haand. Tilbederne fandt
det lidet fristende som hustru at hjemføre en dame, som
meget hyppig viste sig i herredragt, som komponerede de
fordelagtigste og originaleste svømmedragter for seiv i van
det at vække forbauselse og hyldest, og i hvis haand ride
pisken og dolken var fuldkommen saa hjemme som hendes
vifte og hendes balbuket.
Eugénie, hendes moder og hertugen og hertuginden af
Alba tog livlig del i de fester, som feiredes i anledning af
dronning Isabellas bryllup med sin fætter Franz d’Assis og
hendes søster, infantinde Louises bryllup med kong Ludvig
Philip’s søn, hertugen af Montpensier (oktober 1846). De
franske prinser, der kom til Spanien for at bivaane bryllup
perne, hørte til Eugénies erklærede beundrere. Hun foretog
rideture med hertugen af Montpensier, dansede og kokette
rede med hertugen afJoinville. Men hun foretrak hertugen af
Aumale, i hvis selskab hun daglig besøgte Madrids museer.
Den kunstelskende hertug var henrykt over hendes skjøn
hed; seiv da skjebnen fravristede hans familie den franske
trone og satte „spanierinden“ paa hans ærværdige moders
plads, glemte han ikke den bedaarende unge pige, som han
havde lært at kjende i Madrid.*)
Trods talrige ekstravagancer er der noget kjekt og friskt,
noget indtagende dumdristigt over Eugénies ungdomstid.
*) For en del aar siden ankrede hertugen af Aumales lystjagt paa Napolis havn
samtidig som exkeiserinde Eugénie laa der med sin dampjagt. Hertugen, der ikke
havde truffet hende i løbet af de mange, mellemliggende aar, udbad sig tilladelse ti
at aflægge hende et besøg. De talte sammen om de muntre bryllupsfester i Madrid
og om gamle minder fra mere end et halvt aarhundrede tilbage i tiden. „Hvilken
smuk ung pige De var, keiserinde!“ sagde hertugen varmt. „Og De var en saa
elskværdig og ridderlig ung mand,“ svarede exkeiserinden.
Clara Tschudi: Eugénie 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
