Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346 EUGENIE
hun sig aldrig paa en iøinefaldende maade i spisen for dem.
Og med de store summer, som hun i stilhed bortgav, fulgte
mangen kjærlig tanke, mangt et trøstende ord. For at de fat
tige ikke skulde staa hjælpeløse ved hendes død, lod hun
endog (1863) sit liv forsikre til fordel for dem.
Keiserens kjærlighed havde hævet hende op paa tronen;
men det var ved hjælp af sin fine og taktfulde fremtræden,
at hun satte sig fast tilrette paa den. Thi født med en dron
nings værdighed, skjøn nok til at omvende demokraten til
beundrer af keisermagten, stod hun med hensyn til repræ
sentationsevne ikke tilbage for nogen legitim fyrstinde. Naar
hun smykket med krondiamanterne hilste Frankriges stor
mænd og de fremmede diplomater under tronens baldakin,
da skete dette med en saa fuldendt anstand, at mangen
herskerinde af gammel fyrste-æt med føie kunde have øn
sket at efterligne hende. Det var umulig at tænke sig et
smukkere syn, end naar hun ved de store parader viste sig
tilhest ved keiserens side; og naar hendes yndefulde skik
kelse kom tilsyne i den keiserlige vogn, naar dette ædelt
formede hoved bøiede sig til hilsen, da blændedes masserne
og man følte uvilkaarlig, at denne kvinde vilde forstaa at
hævde sin plads.
„Aldrig“ siger en af datidens memoire-forfattere*)
„saa man en smidigere og mere harmonisk skikkelse, aldrig
et elskeligere hoved smykket med gyldne lokker! Alt
i alt frembød den keiserlige brud et billede, hvis fine sam
mensmeltning og fløielsbløde farver ingen Murillo, ingen
Velasquez, men kun en Tizian skulde have kunnet formaa
at gjengive!“
Hvor godt Eugénie tog sig ud i afstand, hvor beundrings
værdig hun syntes den store mængde, saa var hun, om mu
ligt, end mere tiltrækkende for den lille kreds. Hun hørte
nemlig ikke blot til de fyrstinder, der taaler at sees i nær
heden, men til de kvinder, der synes elskværdigere, jo nær
mere man lærer dem at kjende.
Venlig og imødekommende mod alle, men uimodstaalig,
hvor hun lagde an paa at erobre og næsten altid ivrig
for at gjøre erobringer! besad hun en mægtig evne til
) Diirckheim: „Erinnerungen aus alter und neuer Zeit. a
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
