Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRANKRIGES SIDSTE KEISERINDE 347
at drage hjerterne til sig. Med den høieste grad af indtagende
livfuldhed forenede hun en finfølelse, der virkede mere end
selve hendes skjønhed, samt hin hjertevindende velvilje, som
franskmændene træffende kalder „politesse da coeur“ . Til
fuldkommenhed forstod hun kunsten at stille sine gaver i
det rette lys. Og i besiddelse af en uudtømmelig sprudlende
og vittig konversationsevne, fremkom det, som hun sagde,
næsten altid paa en heldig maade og til heldig tid.
Sjelden har’vel to personligheder fundet hinanden, der
har passet bedre for hinanden end Napoléon og Eugénie.
Og meget sjelden har en forbindelse, knyttet af kjærlighed,
vist sig mere stemmende med fornuftens bud.
De havde mødt hinanden og elsket hinanden i ungdom
men. Hun havde troet paa hans stjerne, medens andre smilte
af drømmeren. Hun bliver keiserinde med en herskerindes
magt og ansvar; men hun glemmer ikke, at det er ham, hun
kan takke for denne stiling, at hendes magt er vokset frem
af hans! Hendes triumfer, den glans, der omgiver hende, alt
skylder hun ham. I samme forhold, som følelsen af hen
des egen værdighed stiger, stiger hendes kjærlighed, hendes
beundring for ham. Han har i verdens øine gjort et skridt
nedad ved valget af sin brud. Det bliver hendes stræben at
vise verden, at „eventyrersken“, som hun kaldes, kan tjene
dynastiet bedre, end om hun havde været født nær en konge
trone.
Eugénie elskede hvad der var smukt, ridderligt, helte-
mæssigt og usædvanligt. „Jeg er i familie med Cid og med
Don Quixote,“ pleiede hun at sige.
„Jeg vil heller, at man skal tale ondt om mig, end at man
slet ikke skal tale om mig. Jeg vil, at offentligheden skal
beskjeftige sig med mig!“ havde Ludvig Napoléon udraabt i
den tid, da hans forsøg paa at gjøre statsornveltning kun vakte
latter og medlidenhed. Allerede den gang havde han studeret
det franske folk, allerede dengang vidste han, at forfænge
ligheden er nationens svageste side.
At smigre denne folkeforfængelighed blev et af de for
nemste midler til at bevare hans magt. Skjønt han i sit pri
vate liv foretrak en næsten borgerlig tarvelighed, var ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
