Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRANKRIGES SIDSTE KEISERINDE 371
Forholdet mellem disse to erklærede hender blev ikke
bedre, efter at prinsen (januar 1859) havde egtet Clotilde
af Savoyen, en elskværdig fyrstinde, der af pariserbefolk
ningen blev hædret med tilnavnet „Sainte Clotilde I’.
Keiserens fætter havde giftet sig med en kongedatter for
at ærgre Eugénie. Hans hustru havde giftet sig med ham
for at imødekomme sin faders ønske; thi personlig var denne
letsindige gudsfornegter lidet skikket til at fængsle Victor
Emanuels frdmme datter.
Prinsesse Clotilde stod alene ved hoffet saavelsom i sit
hjem; og hun vakte snarere keiserindens skinsyge end hen
des sympati. Den legitime fyrstinde oversaa paa sin side
den eventyrlige Eugénie. Hun holdt sig saa meget som
muligt borte fra hoffet, men samlede om sig en damekreds
af Frankriges gamle aristokrati, der, som tidligere omtalt,
aldrig nedlod sig til at hylde spanierinden. Naar Clotilde
maatte vise sig ved hoffet, gjennemgik hun alle etikettens
forskrifter med ynde og værdighed; og da Eugénie, der seiv
fandt hofceremonierne kjedelige og anstrengende, en dag
spurgte hende, om hun ikke følte sig træt, svarede hun
uskyldig og sikkert uden at tænke paa den indirekte for
nærmelse: „Nei, slet ikke! Jeg er jo saa vant til det hjem
mefra." .*)
Var prins Napoléon keiserindens mest forhadte modstan
der, saa var han, seiv inden familien, langtfra den eneste
modstander, som hun havde. Flere af keiserens fjernere
slegtninge **) stillede sig fiendtlig ligeoverfor hende. En af
dem, madame Ratazzi, hvis moder var en Bonaparte, udgav
endog et smædeskrift, „ Madame Eugénie Montijo", der blev
*) Prinsessens bortreise fra Paris midt under urolighederne den 4de september
1870 karakteriserer hende: Medens folket rasede, medens „marseillaisen“ lød overalt
og keiserinde Eugénie med nød og neppe reddede sig ved flugt, fastholdt prinsesse
Clotilde paa det bestemteste, at hvis hun skulde forlade hovedstaden, vilde hun gjøre
det paa samme maade, som hun var kommen : som en prinsesse af et gammelt, kon
geligt hus! Hun lod sine vogne spænde for og kjørte ved høilys dag gjennem Paris’s
gader med det keiserlige hus’s livré og ledsaget af sit følge. Folkesværmene smilte
og var lidt overraskede over hendes dristighed; men man hilste hende høflig og uden
paa noget sted at stille sig hindrende i veien for hende. Ikke uden beundring lød
det her og der blandt mængden : „Prinsesse Clotilde er en kjek damel“
**) Ifolge rangforordningen efterfulgtes den keiserlige familie (hvortil kongjérome
og hans efterkommere hørte) af „keiserens familie". Til denne saakaldte „famille de
l’empereur“ henregnedes Joachim Murats efterkommere og Napoléon Ps brødre Lu
eien og Josephs efterkommere, hvilke linjer indbyrdes var forbundne ved Luciens søn
Charles’s giftermaal med Josephs datter Zenaide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
