Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372 EUGENIE
beslaglagt, og som indeholder de ærerørigste beskyldninger
mod keiserinden.
Seiv den godmodige prinsesse Mathilde betragtede sin
fætters gemalinde med skjeve blikke. Ganske vist var hun
taktfuld nok til ikke at vise verden den antipati, som hun
følte for hende. Men det er neppe for meget at sige, at hun
afskyede sin kusine og nærede modbydelighed for hendes
pietisme. Napoléon bevarede efter sit giftermaal fremdeles
et hjerteligt venskabsforhold til prinsessen; han pleiede at
spørge hende tilraads i vigtige anliggender. Men keiserinden
besøgte hende aldrig. Og hun, der havde været vertinde i
Tuilerierne. viste sig nu kun i hofkredsen ved de uundgaa
ligste, officielle leiligheder.
Det var dog egentlig først efter at keiseren fra Italien var
vendt tilbage til sin hovedstad, at modstanden mod Eugénie
viste sig i hele sin styrke;
Det samlede italienske folk havde (den 14de marts 1861)
valgt Victor Emanuel til konge; og Italiens enhed mødte
varm sympati i Frankrige.
Under indtrykket af stridende meninger blandt hans om
givelser havde Napoléon i begyndelsen vanskelig for at
bestemme sig for at anerkjende den nye ordning.
Mod Italien arbeidede i første række Eugénie, keiserens
udenrigsminister Walewski, samt en stor del af hoffet og hele
geistligheden, der fremholdt, at man, ved at sanktionere Ita
liens enhed, samtidig erkjendte pavestatens erobring. For
anerkjendelsen talte prins Napoléon, keiserens fortrolige ven
dr. Conneau og flere andre, der ivrig opfordrede ham til at
krone sit verk som Italiens befrier ved at godkjende tinge
nes tilstand.
Som ivrig katholik og glødende beundrerinde af paven
hadede keiserinden Victor Emanuel; det bidrog ikke heller
til at blidgjøre hende, at prins Napoléon havde egtet hans
datter. Havde det staaet i hendes magt, vilde hun sandsyn
ligvis gjerne have seet det italienske kongehus knust og
paven gjengivet hele sin verdslige myndighed.
Napoléon delte ikke sin gemalindes anskuelser. Naar
han tilsyneladende lod sig paavirke af hende, var grunden
dertil mindre de stormende scener, som hun opførte, end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
