Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRANKRIGES SIDSTE KEISERINDE 373
bevidstheden om, at hans interesser fordrede forbindelse
med det klerikale parti.
Det var for en stor del de klerikale, som havde mulig
gjort hans præsidentvalg, og de havde væsentlig medvirket
til hans anerkjendelse som keiser. Han skyldte dem tak
nemmelighed; han følte desuden, at han ved at give afkald
paa den hellige faders venskab vilde unddrage sin trone en
mægtig beskytter.
Napoléon 4od sin udenrigsminister foredrage sagen i re
gjeringsraadet. Keiserinden, som var tilstede, kunde ikke
beherske sin bevægelse. I høieste grad oprørt og med øinene
fulde af taarer forlod hun hastig salen.
Keiserens beslutning var fattet: Han lod paven beholde
Rom og „ Patrimonium St. Petri“. Sterkt tilskyndet af sin
hustru lod han en fransk troppestyrke blive i Italien for
at støtte de pavelige interesser. Men samtidig anerkjendte
han Victor Emanuel som konge i Italien og pavestatens fra
faldne provinser som en del af det nye rige.
Hans tvetydige holdning vakte utilfredshed paa begge si
der. Det klerikale parti angreb hans politik; fritænkerpartiet
var misfornøiet over, at han ikke løsrev sig fra paven og
sluttede en uforbeholden alliance med kongeriget.
For dette formentlige feilgreb gav man Eugénie skylden.
Hendes iver for at støtte den hellige stol var kjendt overalt.
Og hendes udraab: „Forlader paven Quirinalet, saa forlader
jeg Tuilerierne! Jeg vil heller se keiseren myrdet end evig
fordømt!“ gik fra mund til mund og stillede hende iet
uheldigt lys ligeoverfor de intelligenteste mænd og kvinder
i Frankrige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
