Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRANKRIGES SIDSTE KEISERINDE 377
Det viste sig, at rygterne om skilsmisse var forhastede,
og at Eugénie ved roligt overlæg dog ikke var tilbøielig at
give afkald paa sin stilling. Fjorten dage efter bortreisen
vendte hun tilbage, og der fandt en forsoning sted mellem
egtefællerne.
Napoléon forandrede ikke sine vaner.*) Men dette hin
drede ikke keiserinden fra at fortsætte sin rolle som uind
skrænket herskerinde i den verden, hvor man morer sig.
Trods alt vår keiseren sin hustru varmt hengiven. Egtefæl
lerne havde desuden det sterkeste foreningsbaand i sin el
skede, eneste søn, det elskværdige og begavede barn, der
var arving til keiserdømmet.
Søsterens død, de egteskabelige skuffelser, modstanderes
forfølgelser samt ikke mindst den uro, hvori hun aarevis
svævede paa grund af keiserprinsens mindre gode helbred,**)
syntes at have røvet Eugénie noget af hendes glade sind.
Præstestanden vandt større og større magt over hende. Hun
blev protektrice for klostre og andre religiøse stiftelser. Nye
nonneklostre oprettedes efter foranstaltning af hende. En
tid tænkte hun paa at foretage en valfart til Jerusalem. Pla
nen blev opgivet; men hjemme vedblev hun at bringe sine
omgivelser til fortvivlelse ved pirrelighed og bigotteri.
I ungdommen havde hendes katholicisme været over
spændt; der havde været noget anstrengt i den hastighed,
hvormed hun havde kastet sig frem og tilbage mellem reli
giøs ekstase og forlystelsessyge, mellem tilbøielighed til at
forsage verden og tro paa en verdslig bestemmelse.
*) Under næsten hele sit egteskab viste keiseren sig utro mod sin gemalinde.
Keiserinden, hvis sydlandske natur var meget tilbøielig til skinsyge, kunde aldrig for
sone sig med disse kjærlighedsaffærer, som hun somoftest kom paa spor efter. Det
hændte mere end en gang, at hun overraskede Napoléon i ømme téte-å-téter med
damer, der stod hoffet nær. En dag mod slutningen af keiserdømmet havde han i
Compiégne-skoven stevnemøde med en overordentlig smuk italienerinde, som i lang
tid havde været hans elskerinde, og som følte sig saa sikker i sadelen, at hun aaben
lyst gjorde nar af keiserinden. Netop som keiseren havde mødt sin bedaarende skjøn
ne, kom Eugénie ridende som en hevnens gudinde; hendes spanske blod kom i kog,
og hun for løs paa sin rivalinde med ridepisken i haanden.
**) Keiserprinsen var paa et bal i Tuilerierne bleven smittet af en ondartet skar
lagensfeber, som lang tid holdt ham fængslet til sygeleiet. Den største forsigtighed
var nødvendig, og keiserinden vaagede nat efter nat over sit barn. Endelig kom han
op af sengen; hans fødselsdag nærmede sig, og lægen tillod ham denne dag for
første gang atter at kjøre en tur. Luften var skarp og kold, og prinsen forkjølede sig.
Han fik et tilbagefald; fra den tid og indtil hans tretten-fjortende aar var hans hel
bred vaklende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
