Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378 EUGENIE
Denne samme rastløse jagen frem og tilbage mellem re
ligiøst hysteri og feber efter forfængelige triumfer, mellem
munterhed og melankoli gjenfinder vi i keiserindens senere
liv.
Som de fleste smukke kvinder, der er hengivne til verds
lige glæder, blev hun saameget hurtigere overmæt, fordi det
i det daglige liv faldt hende let at faa næsten alt, hvad hun
ønskede sig. Under de livligste fester kunde en nagende
utilfredshed knuge hende; fra de oplyste sale, fra vrimme
len, der omgav hende, kunde hun, naar livsleden kom, styrte
ud i sit huskapel for at kysse en relikvie eller anraabe sin
skaber om hjælp. Hun gjorde et formeligt koketteri af an
dagtsøvelser og kirkebesøg, og hun greb enhver leilighed
til at stille dem til skue for folket. Det lykkedes hende selv
følgelig at vække den opsigt, som hun ønskede: hun bivaa
nede næsten aldrig en messe, uden at en flok mennesker
stirrede paa hende gjennem sine theaterkikkerter og lorg
netter, og uden at nysgjerrige tilskuere talte korsets tegn,
som hun gjorde med spansk hurtighed og hyppighed.
Maaske søgte hun i religionen tilgivelse for sin forfæn
gelighed; maaske benyttede hun den som et slags skjerm
bræt mod dødstanken. I ethvert tilfælde lagde hun den ikke
ind i sit liv! Det var den tid, som blev tilovers fra at ordne
hoffester og udtænke kjolemønstre, hvori hun knælede ned
for sit madonna-billede. Fra kirken kjørte hun paa baller,
fra sit bedekammer skyndte hun sig ind til modehandler
inderne.
Hovedsagelig var det maaske en følge af hendes oprevne
nervesystem, men tildels bar sandsynligvis ogsaa hendes
usunde religionssværmeri skylden for, at hun plagedes af
syner og havde anelser om sit forestaaende fald. Naar noget
gik hende imod, pleiede hun at faa latterkrampe; uden an
ledning fik hun ofte anfald af krampegraad. Tidt havde hun
hallucinationer, hvor hun saa sig dele Marie Antoinettes
skjebne; og hun samlede pietetsfuldt alt, hvad der mindede
om denne dronning.
Af naturen begavet med et let og livfuldt temperament
formaaede de trykkende stemninger dog ikke i længden at
vinde overherredømmet over hende. Mødte hun modgang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
