Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392 EUGÉNIE
akterne saa man fremragende personligheder underholde
sig livlig i den glimrende sal. Man modtog og aflagde besøg,
man mødtes i foyererne, man kunde, kort sagt, tro sig hen
sat til en hoffest. Seiv keiseren og keiserinden modtog vi
siter i sin loge; og det forekom ikke sjelden, at Napoléon
i en mellemakt konfererede med ministrene eller benyttede
opholdet i theatret til samtale med en af de fremmede ge
sandter.
Var „grande opéra“ det kunsttempel, hvor keiserinden
oftest viste sig, saa var det ikke det theater, som hun yn
dede mest. Hun manglede forstaaelse for den klassiske
musik, ja, hun afskyede den formelig. De stykker, som op
førtes paaThéatre frangais, interesserede hende heller ikke.
Derimod likte hun alt, hvad der satte hendes lattermuskler
i bevægelse. Hun nærede en overordentlig forkjærlighed for
Offenbachs melodier; det er betegnende for hendes smag,
at hun mente at vise keiser Alexander af Rusland en ud
søgt opmerksomhed ved at sende ham billetter til „Stor
hertuginden af Gerolstein“ under hans ophold i Paris (1867).
Jeg har berørt, at hun saa sit forbillede i Marie Antoi
nette, at hun plagedes af anelser om, at denne dronnings
grufulde skjebne ogsaa forestod hende. Virkelig finder man
ogsaa nogen lighed mellem spanierinden og Maria Theresias
ulykkelige datter: De eiede begge skjønhed og ynde, begge
havde vilje og en sterk karakter; begge var ødsle, og deres
hang til adspredelser holdt dem begge i lykkens dage borte
fra alvorlige sysler. Dog undgik Eugénie uforsigtigheder, som
Marie Antoinette gjorde sig skyldig i,*) og istedetfor, lig
Maria Theresias datter, letsindig at sætte sin popularitet paa
spil, var hun stadig betænkt paa at forhøie og befæste den.
Men heller ikke Eugénie kunde undgaa, at bagtalelsen
klæbede sig fast ved hende. Det laa nær at tvivle paa, at
hun, der havde besteget tronen kun i kraft af sin skjøn
*) Naar hun var kjed og træt af det ensformige hofliv, hændte det en enkelt gang,
at hun, ligesom Marie Antoinette, forklædt begav sig ud paa eventyr. Disse eventyr var
imidlertid meget uskyldige. Ved saadanne leiligheder altid om aftenen tog hun
en sort paryk paa hovedet, safte et par blaa briller paa næsen og laante en slet og
ret silkekjole af en af sine damer. Med et folge, der var tilstrækkelig talrigt til at be
skytte hende mod paatrængenhed, spadserede hun saa paa boulevarderne og besaa
butikerne med et barns fryd. Men der kunde gaa aar mellem hver saadan lidenspøg;
og med bestemthed kan man kun paapege nogle faa tilfælde, hvor hun gjorde det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
