Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
393
FRANKRIGES SIDSTE KEISERINDE
hed, i længden vilde blive siddende som et dydsmønster paa
den; og vi har seet, hvordan fiender i hendes egen familie
søgte at besudle hendes rygte.
Hendes beundring for Jaques Offenbach hørte til de mid
ler, der benyttedes til at mistænkeliggjøre hendes dyd. Medens
hans „Skjønne Helene“ og „Orfeus i underverdenen“ blev
opført indtil tusinde gange paa rad i Paris, spurgte det samme
publikum, som lod sig fortrylle af ham, om det ikke burde
tydes som tegn paa letsifld, at keiserinden likte de løsslupne
operetter, hvorfra demimondens patchouli-duft strømmede ud.
Rundt om i alle lande har man talt saa høit om den over
daadighed, keiserhuset udfoldede, om den frie, übundne, let
færdige tone, som herskede blandt dets omgivelser, at det
kan synes overflødigt her at minde derom.
Det er sandt, at der var raaddenhed ved det andet keiser
dømmes hof, at der var nydelsessyge og blødagtighed. Livet
i Tuileriernes nærhed var muntert og overmodigt; det straa
lede af luksus og var krydret med aand og vid. Man foran
staltede kostumefester, pyntede sig, dansede, lo og kokette
rede. De rige lediggjængere gjorde gale streger; og det var
meget langtfra udelukkende opbyggelsesliteratur, som kvin
derne læste. Det hændte, at den høie dameverden skjelede
over til kurtisanen Cora Pearls palads eller til madameThé
réses sangertribune, og at man under en vens beskyttelse
besøgte ballerne i „Mabille“. Men hvor morer man sig ikke,
naar aristokratiet er samlet? I Berlins hofkredse gik det en
hel del alvorligere til; og Victoria af England levede mere
tilbagetrukket end sin veninde Eugénie. Men ved hofferne
i Petersburg, Madrid og andre steder herskede der den
gang neppe en mindre munter tone end under keiserdagene
i Paris.
Hvad særlig keiserinden angaar, som stod i spidsen for
dette glade hof, saa morede hun sig, og hun var toneangi
vende for verden. At hun opmuntrede til usædelighed, er
absolut bagvaskelse. Hvordan end keiserens og hans hof
mænds liv var og om dem kan der med sandhed siges
en stor del ufordelagtigt! saa er man ikke berettiget til
at udtale værre ting om keiserinden, end at hun lukkede et
øie for, hvad der hændte i hendes nærhed. Den omstæn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
