- Project Runeberg -  Dronninger, keiserinder og kongernes moder / Andet bind. I. Den ældre tid, 1750-1836 /
104

(1907-1908) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

408 EUGÉNIE
Den frygtløshed, som hun lagde for dagen, da kolera
epidemien brød ud, vakte bifald over hele verden; og de
franske regjeringsblade fandt ikke lovord sterke nok for kei
serinden. Endog den del af pressen, der pleiede at forholde
sig kjølig lige overfor hende, var stolte af Eugénie, „den
barmhjertige søster".
I slutningen af september 1865 brød koleraen ud i Paris.
Hoffet, som opholdt sig i Biarritz, besluttede straks af vende
hjem; thi erindringen om den skrækkelige epidemi 1849 stod
som et skræmmende spøgelse for Frankrige.
Det første udbrud var forfærdeligt; men lidt efter lidt
syntes sygdommen at tage af. I den sidste halvdel af oktober
vandt den imidlertid forøget styrke, og nu opstod der en
frygtelig rædsel blandt indvaanerne.
Den en og tyvende oktober gjorde keiseren et langt be
søg i et af kolerahospitalerne; da han forlod det, gav han
bestyrelsen en sum af 50,000 francs til uddeling blandt syg
dommens ulykkelige offere. Keiserinden, som havde været
uvidende om sin mands hensigt, udtalte sin beklagelse over
ikke at have ledsaget ham.
„Jeg tænkte nok, at du havde villet være med,“ svarede
Napoléon, „men du er altfor forkjølet til at gaa ud. Det var
derfor jeg intet nævnte derom!"
Den følgende morgen kjørte Eugénie fra Saint Cloud til
hovedstaden; hun begav sig til kolerahospitalerne Beaujon,
Lariboisiére og Saint-Antoine. Det var i hospitalet Beaujon,
at keiserinden, der havde nærmet sig en døende, tog hans
hænder i sine og henvendte kjærlige deltagende ord til ham.
Han troede, at det var en af nonnerne ved hospitalet, som
talte til ham, og samlede sine sidste kræfter for at kysse
hendes haand.
„Tak, søster!" mumlede han.
Den barmhjertige søster, der fulgte keiserinden, bøiede
sig over ham og sagde:
„De tager feil, min ven; det er ikke mig, det er vor gode
keiserinde, som taler til Dem.“
» Lad det være, søster," afværgede keiserinden, „han kunde
jo ikke give mig et smukkere navn!"
Dette svar, der hører til keiserindens mest bekjendte ytrin-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:55:46 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcdronning/2/0420.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free