Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438 EUGENIE
kommando dannede Paris’s garde, gjorde hendes raadgivere
hende opmerksom paa, at hvis de drog bort, kunde hoved
staden i næste minut være et bytte for revolutionen.
„Tænk ikke paa mig,“ svarede hun, „tænk ikke paa dy
nastiet, men tænk paa arméen og paa Frankrige! Jeg vil
ikke engang, at man skal drøfte et saadant spørgsmaal. Med
hvilke samvittighedsnag vil vi ikke staa belæssede ligeover
for os seiv og ligeoverfor historien, om vi paa en dag som
denne maatte sige, at disse tyve tusinde mand havde kun
net forvandle et nederlag til seir, medens vi for vort eget
forsvars skyld havde ladet dem staa ledige i Paris. Spild
ikke et minut. Lad general Vinoy reise idag!“
En febrilsk virksomhedstrang havde bemægtiget sig hende.
Hun søgte at faa Østerrige til at slutte sig til Frankrige;
hun skrev til dronningen af England og bønfaldt hende om
at virke for fredsslutning. Hun benaadede henved to tusinde
forbrydere. Hun vaagede over forberedelserne til hovedsia
dens forsvar og havde talrige konferencer med general
Trochu, til hvem hun nærede tillid. Samtidig var hun saa
forsigtig at lade de vigtigste af sine private papirer og
sine familie-papirer bringe ombord i den franske eskadre;
did lod hun ogsaa de mest fremragende kunstverker fra
Louvre føre hen. Endelig lod hun optage en fortegnelse over
krondiamanterne for i yderste tilfælde at være sikker paa,
at ingen mistro vilde træffe hende. De smykker, som hun
uomtvistelig turde betragte som sin eiendom, sendte hun til
sin moder i Spanien.
Overanstrengelse og spænding angreb hende i den grad,
at hun ældedes paafaldende i løbet af uger. I ængstelig uro
ventede hun dag fra dag paa efterretninger fra krigsskue
pladsen. Men naar depecherne kom, var de mere trøstesløse
end frygten havde kunnet lade hende ane; og hendes raad
givere fandt det klogt saavidt muligt at fortie dem for folket.
Da faldt det sidste slag.
Ministeren for de indre anliggender, Henri Chevreau, som
om eftermiddagen den tredie september begav sig til Tuile
rierne, stansedes paa veien af telegrafdirektøren.
„Jeg har modtaget et overordentlig vigtigt telegram fra
keiseren til keiserinden,“ sagde han. „Ellers pleier jeg per
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
