Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444 EUGENIE
overtale hende til en flugt, der for hvert minut, som gik, blev
vanskeliggjort mere og mere. Men Eugénie kunde ikke sætte
sig ind i, at den var nødvendig; at flygte stred saa helt mod
hendes natur.
Mængden udenfor puffede til hverandre, trampede hver
andre paa fødderne, blev trykkede og kastede frem og til
bage. Men i trængselen herskede kun én tanke: had mod
det keiserlige hus! Hadets atmosfære smittede fra den ene
til den anden, raseriet voksede som en lavine; folkehoben,
der trængtes og stødtes og skreg, maatte have luft, og den
søgte at sprænge Tuileriernes porte.
Der hørtes skrig og uro paa den brede hovedtrappe. Man
besvor keiserinden om at forlade slottet for ikke at udsætte
sine omgivelser for fare.
„Er dette Deres sidste ord?“ spurgte hun, „Kan jeg ikke
være nyttig som leder af forsvaret? Sig mig, har jeg gjort
min pligt til sidste stund?“
Hendes damer kyssede i dyb bevægelse hendes hænder
til svar. Men herrerne skyndte paa, her var ingen tid at
tabe!
Man kastede en mørk kaabe om hende. Ledsaget af sin
forelæserinde madame Lebreton, af de to gesandter, minister
Chevreau og et par herrer og damer af sin hofstat skyndte
hun sig endelig afsted.
Det viste sig umuligt at naa ud gjennem slotsgaarden;
thi Caroussel-pladsen, som var skilt fra denne ved et tyndt
gitter, var overfyldt af mennesker.
Man maatte forsøge en anden vei. Men inden keiserinden
vendte sig for at gaa tilbage, blev hun staaende og betrag
tede folkehoben dernede.
„Ak!“ udbrød hun. „Hvilken daarskab at splitte sine sid
ste modstandskræfter, naar fienden staar foran én.“
Hun tilføiede smertelig bevæget:
„Ulykkelige palads, saa er det da skjebnens bestemmelse,
at alle kronede hoveder skal forlade dig paa denne maade!“
Imidlertid smeltede hendes følge ind til de fremmede ge
sandter og madame Lebreton, som ikke vilde forlade hende;
de øvrige skilte sig fra hende for at bringe sine egne per
soner i sikkerhed. Hun greb Nigras arm; madame Lebreton
fulgte efter med fyrst Metternich.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
