Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRANKRIGES SIDSTE KEISERINDE 445
Gjennem Tuileriernes Flora-pavillon ilede de ind i Louvre,
hvis galerier de maatte gjennemskjære i hele deres længde
for at naa udgangen til „Saint Germain l’Auxerrois“. Dog,
ogsaa denne plads vrimlede af mennesker, der af fuld hals
skreg: „Afsættelse! Republiken leve!“
Det lille selskab tøvede med at lade porten aabne. Men
bag sig hørte man massernes rasende brøl; hvis man vendte
om, faldt man redningsløst i deres hænder. Her var ingen
anden udvei, fremad maatte Vian!
Det var saa langt fra, at keiserindens mod svigtede hende
i dette kritiske øieblik, at det maaske ingensinde har vist
sig større end da.
„De holder min arm,“ sagde hun til Nigra. „ Føler De, at
jeg skjælver?“
„Nei, Madame, “svarede gesandten, „De skjælver aldeles
ikke.“ *)
Vovestykket maatte altsaa forsøges. Herrerne aabnede
porten, og damerne skyndte sig ud.
Eugénie stod nu tæt ind paa livet af folkemængden, der
alle som én var greben af forbitrelse mod hende. I en traad
hang det, om hun skulde dele skjebne med Marie Antoinette,
om hun skulde blive insulteret af den rasende hob. Thi saa
stor var ophidselsen, at det er vanskeligt at sige, hvilke
forfærdelige scener der vilde fulgt, om hun var bleven gjen
kjendt.
Heldigvis var en lukket vogn i nærheden. Hun styrtede
hen til den. I samme øieblik raabte en gadegut; „Se! der
er keiserinden!“ men man lagde ikke merke til hans raab.
Nigra stansede for at tale barnet til rette. Med stor aands
nærværelse kastede keiserinden sig ind i vognen, madame
Lebreton fulgte efter. Fyrst Metternich tilraabte kusken en
fingeret adresse, og damerne kjørte afsted, foreløbig skjulte.
Men trængslerne var ikke til ende. Eugénie havde i ba
sten glemt sin portemonæ, og da hendes ledsagerinde trak
sin op af lommen, saa hun til sin skræk, at den indeholdt
tre francs, neppe nok til at betale vognen!
*) Imbert de Saint-Amand, der omtaler denne ordveksel i sit verk: „Les femmes
des Tuileries“, tilføier, at monsieur Nigra personlig har meddeit ham denne enkelt
hed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
