Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
450 EUGENIE
fordi han ved, at det næste sekund kan føre ham ind i evig
heden.
Stormen vedblev at rase, og faren var frygtelig. Damerne
blev kastede rundt i den trange kahytte som viljeløse vare
baller. Da natten nærmede sig, syntes haab om redning at
være forbi. Med skrækken malet i hvert ansigtstræk kom
lord Burgoyne tilsyne i kahytsdøren og raabte, at man var
fortabt.
„Det er Deres skyld,“ skreg han til doktoren og styrtede
ud ligesaa hurtig, som han var kommen.
De tre passagerer saa paa hverandre. Skjønt elendig af
søsyge, nedslaaet og træt kunde keiserinden ikke bare sig
for at le over englænderens fortvivlede dødsfrygt.
„Gazelle“ vedblev at kjæmpe mod storm og modvind.
„Jeg troede, at vi var fortabte,“ fortalte Eugénie senere
til sin trofaste veninde, madame Carette. „At dø medens
elementerne rasede, syntes mig misundelsesværdigt og her
ligt. Jeg troede, at vi skulde forsvinde i bølgerne; og da
ingen kjendte min beslutning om at reise til England, troede
jeg, at man for altid vilde forblive i uvidenhed om, hvor jeg
var bleven af.“
Endelig stilnede uveiret. Den lille lystjagt, hvis redning
grænser til det utrolige, nærmede sig klokken tre den næste
morgen Ryde havn paa øen Wight.
Med hvilke følelser vil ikke exkeiserinden have gjenhilset
denne kyst! Uvilkaarlig vil hun have husket den første gang,
da hun med moderen besøgte England, ung og glad, uden
bekymringer og uden alvorlige pligter, med hjertet fuldt af
haab og hovedet fuldt af forventning. Hun vil have tænkt
paa hin anden gang, da hun steg iland som det engelske
herskerhus’s hædrede gjest, bedaarende og lykkelig, tiljublet
entusiastisk af folket, det første vigtige skridt fremad
mod Europas anerkjendelse. Hun vil endelig have tænkt paa
de mange gange, da hun siden har besøgt Storbrittanien;
alle erindringer vil være ilede til for dobbelt at lade hende
føle øieblikkets afmagt.
Ogsaa idag søger hun til England haabende gjestevenskab
af dette land, ikke en mægtig, høit beundret fyrstinde,
men en forjaget, ikke herskerinden over en europæisk stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
