Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
452 EUGENIE
men den danner ogsaa en fuldstændig modsætning til den
urolige krigstid og til den besværlige og ilsomme flugt.
Hun havde de sidste maaneder neppe havt tid til at hen
give sig til tanker endsige til smerten, idelig var hun bleven
kastet frem og tilbage mellem forhaabninger, skuffelser og
frygt. Først i Marinehotellet, hvor hun havde taget bolig, fik
hun tid til et tilbageblik. Nu kom eftertankens og opgjørets
timer, disse uundgaalige opgjørstimer, fyldte af mismod og
væmmelse, som aldrig udebliver i den enkeltes liv.
Før krigen havde hun levet i opfyldte ønsker, glimrende
triumfer, naaede maal. Livserfaringerne havde ikke lært
hende at mistænke venner eller at tvivle paa tilhængeres
ærlighed. Hun, som saa sjelden havde glemt en tjeneste, der
var ydet hende, havde ikke troet paa utaknemmelighed.
Hendes aabne natur havde ikke fattet falskhed, hun havde
været godtroende næsten til barnlig naivetet. Endnu stod det
tilbage for hende at lære menneskene at kjende i nødstid,
og dette vanskelige kapitel i livserfaringernes bogvilde skjeb
nen grundig give hende at læse.
Hun havde neppe vendt Tuilerierne ryggen, forinden hen
des eget tjenerskab havde plyndret de keiserlige værelser.
Senere, da efterretningen indtraf om, at pøbelen var trængt
ind i slottet -og havde stjaalet og brændt der, havde den land
flygtige blot den ene tanke: „Stakkels Trochu!"
„Hvorfor beklager De ham?“ spurgte hendes omgivelser
forundrede.
„Han sagde,“ var svaret, „saa ofte til mig: „Over mit lig,
Madame, skal angriberne først komme ind i slottet." Altsaa
er han død, stakkels Trochu!"
At general Trochu, som i farens øieblik havde forladt kei
serinden, befandt sig overmaade vel som den selvbestaltede
regjerings præsident, var et eksempel blandt utallige paa,
hvordan de, som havde bøiet sig for hende i hendes magt
tid, var de første, der vendte sig bort fra hende i modgangen.
Hver avisstump, som hun tog i haanden, viste hende, hvad
der forestaar den faldne storhed. De, der havde modtaget flest
gunstbeviser, skreg høiest mod hende nu. Hvor hun før hav
de seet beundring og ydmyghed, mødtes hun af stenkast; og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
