Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRANKRIGES SIDSTE KEISERINDE 453
de lydeligste vredesraab kom fra sider, hvor hun mindst
havde ventet dem.
National-forsvarsregjeringen havde med iver ladet keiser
dømmets emblemer fjerne. Den gjorde alt for at give det
skin af, at det dynasti, som havde beredt Frankrige atten
aars velstand og lykke, havde været en forbandelse og ikke
en velsignelse for riget.
For at finde noget, man kunde nedsætte keiser
inden, havde den nye styrelse gjennemsøgt hendes efterladte
papirer. Men det havde været uden nytte; seiv den del af
papirerne, som man offentliggjorde for at ramme hende,
bragte intetsomhelst kompromitterende for dagen.*)
Smykker og dragter samt nogle af de penge, der fandtes
i Tuilerierne ved flugten, havde man sendt efter hende til
England. Men medens Eugénie maatte skille sig ved sine
diamanter for at bestride de nødvendigste udgifter, medens
Napoléon solgte sin privateiendom i Rom, „Palazzo dei Ce
sari“, for faa hundrede tusinde francs for at skaffe penge til
veie, raabte man i Frankrige, at der var stukket millioner til
side, og at keiserfamilien havde beriget sig paa folkets be
kostning. Man paastod, at keiseren havde sat umaadelige
summer i udenlandske aktie-foretagender, at han havde kapi
taler i hollandske, engelske og amerikanske fonds samt i
jernveie over hele verden.
Uvilje og fortvivlelse greb keiserinden ligeoverfor al den
ne løgn, denne smaalige ondskab. Opholdet i Hastings blev
hende utaaleligt. Kystbyens indvaanere og tilreisende frem
mede pinte hende med paatrængende nysgjerrighed. End
ikke havluften, som hun elskede, formaaede at oplive hen
des sind: den deilige udsigt mod søen mindede ’hende om
tidligere, lykkelige dage i Biarritz.
Misforholdet mellem den trøstesløse nutid og den triumf
rige fortid, der afsluttedes saa brat, stod hende fra morgen
til aften for øie; nu følte hun tydelig, hvor forladt og alene
hun var. Elendes egtefælle var langt fra hende og i fængsel;
hendes søn var, om ikke for ung til at lide under ulykken,
*) Efter at hun var bleven keiserinde, havde Eugénie altid omhyggelig opbevaret
sine breve. Men hun havde hvert aar ladet dem bringe til en bank i London under
sikker eskorte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
