- Project Runeberg -  Dronninger, keiserinder og kongernes moder / Tredie bind. II. Den nyere tid, 1811-1907 /
9

(1907-1908) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TYSK KEISERINDE OG DRONNING AF PREUSSEN 9
Den nysgjerrige skare, som laa paa lur efter hvad hof
lakaierne berettede, kjendte ikke hendes stille liv. Medens
man skridt for skridt fulgte den gamle keiser, var der mange,
som ikke hørte mere om Augusta, end at mand og hustru
levede i hver sin etage af slottet, at de gik side om side
gjennem livet med mile mellem sig.
Alle vidste dog, at keiser Wilhelm i begyndelsen ikke
egentlig elskede sin gemalinde. Mod slutningen af deres bane
var der mange, som kaldte det venskab, der bandt dem, „et
smukt og opbyggeligt samliv “. Men seiv de loyale preussere
smilte lidt, da en avis ved hendes død sang hymner til hen
des „lykkelige“ niogfemtiaarige egteskabs pris.
Uden overdrivelse tør man paastaa, at Augusta af Preus
sen har været en af sin tids mindst afholdte fyrstinder. I
yngre aar hadede man hende paa grund af en tilstelt ned
ladenhed, som man kaldte hovmod. I alderdommen trættede
hun ved en imødekommenhed, som man fandt theatralsk.
Skjønt opvokset i aarhundredets mest intelligente hof
kreds,-) opdraget af en af Tysklands største aander,**) kaldet
til at bestige Europas mægtigste keisertrone vandrede hun
som et stedbarn gjennem livet, stødt tilbage af flere af sine
egne og miskjendt af den store hob.
Hvilken del af skylden, der falder tilbage paa hende, hvil
ken del man tør skrive paa forholdenes regning, vil vi i det
følgende søge at se.
II.
Keiser Wilhelms moder. Hans ungdoms elskede.
Den tyske maler Gustav Richter havde fuldendt sit be
rømte billede af dronning Louise. Det var hængt op paa
kunstudstillingen i Berlin 1880; man havde givet det hoved
piadsen i den første sal, midt for den store indgangsdør.
:) Weimar.
**) Goethe,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:56:06 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcdronning/3/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free