Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 AUGUSTA
ske var den umiddelbare berøring med folket ikke üblandet
behagelig for hendes aristokratiske natur. Men hun holdt
ud, til det sidste leveraab døde bort i natten. Da segnede
hun under vegten af minder, af sindsbevægelse og øieblik
kets lykke.
Krigsbegivenhederne havde, eiendommelig nok, gjort dron
ningen til midtpunktet for berlinernes begeistring.
Det var til hende, at kongen henvendte de depecher, der
forkyndte slag og seir. Det var hende, som lod depecherne
overgive til offentligheden; og det var hendes person, som
gjorde pladsen udenfor paladset til mængdens mødested.
Men ikke alene fordi hun var kongens hustru, blev hun
midtpunktet for hin urofyldte tid: Hun havde taget op det
virke, der tilkom hende; endelig var hun traadt i forbindelse
med folket.
„Fædrelandet venter, at hver kvinde gjør sin pligt. Hjælp
maa allerførst sendes til Rhinen!“ saa havde hendes op
raab lydt, da krigen brød ud. Under hendes ledelse organi
serede man kvindeforeninger. Og medens krigen varede, for
sømte hun ikke en dag at præsidere ved de møder, der
holdtes i foreningen „Det røde kors“.
Den kongelige samaritanerinde som man kaldte hende
i hendes sidste aar! - hengav sig selvforglemmende til sin
gjerning. Hver dag kjørte hun til barakke-lazaretterne for
at trøste de lidende, for at opmuntre dem, som pleiede dem,
for at se, hvad hver enkelt trængte og hvor mangler var,
der maatte afhjælpes først.
Hun viste sig paa jernbanestationerne, hvor de gjennem
reisende krigsfanger fik en midlertidig haandsrækning. Til sent
paa nat saa man lampen lyse i hendes arbeidsværelse, naar
hun læste beretninger fra hospitalerne og lagde planer til
nye foranstaltninger. Og mangen aldrende tysk og fransk
invalid tænker sikkert endnu paa hine dage, da han hørte
hendes gode ord og saa hendes deltagelse.
Wilhelm Ts gemalinde var ingensinde saa populær som un
der krigen 1870. Desværre staar det ikke til at negte, at hun
egentlig aldrig var populær uden dengang. I disse bevægede
maaneder følte hun første og maaske eneste gang i sin hoved
stad hin umiddelbare varme, der udspringer af folkets kjær
lighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
