Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TYSK KEISERINDE OG DRONNING AF PREUSSEN 25
omveltninger, ønsker hun endnu at gjense barndommens
aldrig glemte steder.")
Weimars slotte har til enhver tid været aabne for bane
brydere og betydelige mænd. Vi ved det alle: i det attende
aarhundrede har ingen fyrstegunst bragt literaturen rigere
frugter end Karl Augusts og hans moders gjestevenskab mod
Goethe, Schiller og deres kreds.
Hertuginde Amalie havde kaldt Wieland til hoffet. Hendes
son, Karl August, der sytten aar gammel overtog regjeringen,
kaldte flere digtere til sig.
I slutningen af 1775 kom Goethe. Den unge fyrste skjen
kede ham venskab og tillid. 1776 blev han udnævnt til ge
heime-legationsraad; 1782 samlede han de vigtigste grene
af statsforvaltningen i sin haand.
Louise, hertugens gemalinde, betragtede i begyndelsen
digteren som en ond aand, der forledede hendes egtefælle til
forlystelsessyge og letsindighed.**) Men snart erhvervede
i i il hegyndelsen sf september 1888 reiste keiserinde Augusta sidste gang fra
slottet Babelsberg til Weimar. Hun besøgte alle steder, der var hende kjære fra barn
dommen, og hun opholdt sig flere timer i Goethe-musæet. Ved sin afreise tilstillede
hun overborgmesteren følgende skrivelse, der var ledsaget af pengegaver til byen .
~•Jeg kan forlade mit hjem uden at udtale min dybtfølte tak for den velgjø
rende deltagelse, hvormed man har omgivet mig under mit ophold hjemme. Tidens
alvor retfærdiggjør min store længsel efter at gjense mit fædrenehus og mine fortids
mmder der, kjærlig pleiede, her træder mig imøde, hvor jeg gaar og staar. Men jeg
tager ikke mindre del i nutidens fremskridt og glæder mig inderlig over byens og
landets udvik mg, der borger for fremtidig trivsel. Idet jeg oversender Dem medføl
gende gave til h)ælp for de fattige, giver jeg i stadig hengivenhed udtryk for de bedste
ønsker for mit hjemland.
Slottet Belvedere ved Weimar, den 10de september 1888. Augusta “
_ Ligesaa hjertelig er keiserindens svar til Weimars kvinder, der i anledning af
keiserproklamationen i Versailles 1871 havde sendt sit bysbarn lykønskninger;
«tjelden har en hilsen bevæget mig dybere og fyldt mig med inderligere taknem
ng glæde end hilsenen fra mm elskede fødebys kvinder. Ja, det er sandt det er en
velsignelse for os, Weimars døtre, at kunne se tilbage paa saa ædle kvindeskikkelser
som Amalie, Louise og Mana Paulowna. For mig er det desuden en pligt at holde
mm dyrebare moders billede høit i ære. Saa har da 1, som har sendt mig denne hil
sen, talt sandhed; thi jeg bliyer altid tro mod eder, og jeg vil bestandig blive ved at
hfkatisWH hiert®llg heng’v®n ! Weimars borgere, der omtrent paa samme tidspunkt
lykønskede hende, svarer hun blandt andet: „Hvor et fyrstehus har saa ærefrygtind
gydende navne at opyise som mine bedsteforældres og mine forældres, og hvor landet
r saaledes forenet til et udeleligt hele, der har ogsaa det tyske sindelag dybt fæstet
d‘iigr-f°r dø tænker bestandig med taknemlighed paa min fødeby. “
k ankomst fremkaldte en omveltning i Weimar; Rousseaus læresætnin
f... ’ hans stræben efter natur i alle forhold, bemægtigede sig den lille kreds. Hertugens
at bbTréBhnfdravStteh
mte Goethes ’ Man stodte aabent an mod hofetiketten, Istedftfor
at bære hofdragt begyndte man at gaa i høie støvler, blaa kjole og hvid vest Man hær
faerHgeS;kø tfnm r- Ved frilUrftS"’V - gi°rde -strengende’ fodture, forvovne rideture,
naa gHndkm * V malJ ,f°ranstaltede jagter og dansede hele nætter med bondepigerne
Ldrp fttp\ An de 6 d6n Unge hertuginde megen sorg; og Goethe saa som
-ældre ikke heller gjerne tilbage paa denne tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
