Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 AUGUSTA
han sig som statsmand baade hendes og folkets høiagtelse
ved sine humane forvaltningsprincipper, ved sin iver for
sparsomhed i statshusholdningen og ved sin interesse for de
lavere klassers vel.
Paa hans anmodning kaldte hertugen Herder til Weimar.
1789 foranledigede han Schillers udnævnelse til professor
ved universitetet i Jena; med den hjertevarme, kunstforstan
dige fyrste som midtpunkt fandt Tysklands aandsheroer et
fristed ved Karl Augusts hof. De verker, som Wieland, Goethe,.
Herder og Schiller har skabt, danner tilsammen et mindes
merke over Karl August og hans regjering.*)
Man har ment, at Goethe i skildringen afTassos beskyt
ter, i fremstillingen af hertugen af Ferraras retsind, hans
aabenhjertighed, hans evne til at stille enhver begavelse paa
sin rette plads, har villet give et idealiseret billede af sin
velynder; og man har paastaaet, at han harlaant den poetiske
Leonore af Este hertuginde Louises træk. Naar han varmt
og veltalende priser Ferrara, er det let at anvende disse
ord paa byen, om hvilken han ved en anden leilighed har
sagt:
„0 Weimar, dir ward ein besonderes Loos
Wie Bethlehem in Juda, klein und gross.“
Det var i denne by, saa forskjellig fra hendes egen, at
storfyrstinde Maria Paulowna af Rusland den fjerde novem
ber 1804 holdt indtog som arvehertugens gemalinde.
Hvilken Nimbus omgav ikke det nye hjem! Digterhoffets
glanstid nærmede sig vel sin slutning: Herder var død, og
Schiller skulde kaldes bort i en tidlig alder. Men Goethe,
hvis kjæmpeskikkelse ragede op over de andre, stod i sin
fulde kraft. Og den aldrende Wieland var det forundt „at
*) Ved siden af de store digtere og lærde finder vi ikke faa mindre begavelser,
som udfylder billedet af det ualmindelige literære liv, der udviklede sig i Weimar.
Blandt skolemænd kan nævnes Bottiger, den flittige journalist og arkæolog, samt Mu
såus, forfatter i den Wieland’ske manér, hvis „Volksmårchen tv længe var yndede. Fra
1778 boede Bode i Weimar, Lessings ven og udmerket oversætter af Montaigne samt
af engelske humorister so n Sterne, Smollet, Goldsmith, Fielding o. a. Ved hoffet re
præsenterede major von Knebel, kammerherrerne von Seckendorff og von Einsiedel
samt kabinetssekretær Bertuck de æsthetiske interesser ved selvstændig forfattervirksom
hed. Denne sidste udgav (fra 1785) et indflydelsesrigt literært tidsskrift, ,Jena’er
allgemeine Literaturzeitung“, og han grundede 1786 den første tyske modetidende:
„Das Journal der Luxus und der Moden.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
