Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 AUGUSTA
Ven stod han ved hendes side, sigende hende et trøste-ord,
naar hun trængte det.
Fra den tid, da hun daglig saa og talte med den store
tænker, bevarede hun en dyb beundring for ham. Det var
hendes livs stolthed, at hun havde nydt hans undervisning
og omgang.
Hun blev Goethes yndling. Men hun var for alle sine
lærere en kjær og interesseret elev. Hendes iver glædede
dem, hendes lærvillighed opmuntrede dem til større anstren
gelser. Saa var det da mindre et hofliv end et studieliv, hun
førte; især fordybede hun sig i literaturen og i fortidens
historie.
Lærde som professor Weichhardt holdt foredrag for hende.
Maleren Meyer, forfatter af en bekjendt tysk kunsthistorie,
formede hendes smag. I den begavede malerinde Louise
Seidler fandt hun en udmerket lærerinde i tegning. Philo
logen, professor Hand fra Jena, var en af hendes yndlings
lærere. Han tilhørte den HerdeFske skole. Man kan være i
tvivl om, hvorvidt han anvendte den rette undervisnings
methode; men det er hævet over al tvivl, at hans fyrstelige
elev endnu i sin høie alder bevarede ham i den hjerteligste
erindring. 1818—1825 holdt han historiske og psychologiske
forelæsninger for prinsessen. Naar man læser hans egne
optegnelser med hensyn til disse læretimer, føler man sig
fristet til at tro, at han gav den lille pige for kraftig og ufor
døielig kost. En frugt af hans undervisning var det vistnok,
at keiserinde Augusta likte at bruge mange ord. Raupach,
som aar senere var hendes lærer i tysk, og som ikke netop
havde hofmanérer, kastede en gang hendes tyske stil hen
over bordet med de ord:
„Fraser, kun fraser!“
Hendes egentlige opdragerinde var professorinde Amalie
Batsch fra Jena, som hun elskede høit, og som var som en
anden moder for hende. Neppe ti aar gammel skrev hun
lange breve til sin „kjære Bata“. Hun beklager det dybt, da
fru Batch er syg; hun beder hende om at skrive til hende
rigtig ofte. Hun sender hende sukkertøi og faar smaakager
fra hende igjen. Augustas barnlige breve til denne dame
giver særdeles sympatiske bidrag til forstaaelse af keiser
indens karakter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
