Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TYSK KEISERINDE OG DRONNING AF PREUSSEN 33
1818 var der bleven født en arveprins til .Weimar, Au
gustas eneste broder. Nogle aar senere*) reiste moderen
med de unge prinsesser til bedstemoderen i St. Peters
borg.
Marie havde været der tidligere. Augusta kom did for
første gang; det var den eneste større afveksling i hendes
barndom.
I Weimar var den rolige tilværelse sjelden bleven afbrudt.
Dage og maaneder var gledne hen som verket i et ur: det
havde været de samme regelmæssige spadsereture, de sam
me modtagelsestimer. Hun havde lært af samme lærere og
gjort besøg hos Goethe med samme mellemrum af tid.
I czarens palads var alting uventet og storartet; en anden
synskreds aabnede sig for hende her. Omgivet af to ver
densdeles pragt mente hun i første øieblik at være i et
drømmeland.
En glimrende modtagelse blev moderen og hendes døtre
til del. Enkekeiserinden ilede dem milevis imøde. Keiser
Alexander overøste dem med gaver; hoffet overøste dem
med smiger.
Men det ukjendte gjorde Augusta urolig, og begge prin
sesser længtede tilbage til sit stille hjem. „Gud lade dem
beholde denne længsel efter hjemmet,“ skrev professor
Hand, der fulgte dem som lærer. „De opfører sig udmerket,
skjønt man forkjæler dem forfærdelig. Man siger til dem, at
de ser ud som himlens engle, at de synger guddommeligt og
andet lignende.“
Det er ikke usandsynligt, at dette første blik ud i livet
lagde grunden til den senere keiserindes afsky for alt rus
isk, der traadte klarere og klarere frem, eftersom hun blev
ældre.
Bismarck, der i sine „Gedanken und Erinnerungen“
dvæler ved dette hos hende, fremholder, at hendes anti
pati mod Rusland er vanskelig at forklare psychologisk. Han
mener, at det neppe kan være erindringen om hendes bed
stefader, keiser Pauls mord, der har virket paa hende saa
mange aar efter. Snarere tror han, at det har været efter
virkningerne af mulige brydninger mellem hendes høit be
) 1824.
Clara Tschudi; Augusta 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
