Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TYSK KEISERINDE OG DRONNING AF PREUSSEN 61
alvor for hans gode blik og hans smil. Prinsessen hoppede
op paa hans knæ. Eller han tog hende paa armen; og inden
læreren fik tid til at se sig om, travede han rundt og legede
hest med hende.
Ganske anderledes høitidelig syntes værelset, naar doren
gik op og prinsessen af Preussen traadte ind. Da rettede
Louise sig uvilkaarlig i sin fulde høide og sad stiv og op
strammet som til fotografering, indvendig skjælvende for
ikke at svare godt. Faderens besøg i skolestuen var solglimt;
moderens tilstedeværelse fyldte hende med frygt.
Stod moder og datter i hine aar noget uforstaaende lige
overfor hinanden, ét maa man imidlertid medgive: Augusta
lærte sin datter ikke at spare sig seiv. „Ellers,“ siger pro
fessor Neander, som ledede den eksamen, der gik forud for
hendes konfirmation, „pleier man at tage med silkehandsker
paa unge piger; og har man en prinsesse foran sig, maa
man som regel trække fløiel udenpaa handsken. Men den
eksamen, som prinsesse Louise maatte bestaa,var saa streng,
at jeg paa hendes vegne ængstede mig for hvert eneste
spørgsmaal."
For saavidt muligt at undgaa privatundervisningens ensi
dighed havde man givet baade prins Fritz og hans søster en
medelev.
Clara von Griesheim var Louises skolekamerat. De kjæm
pede tappert sammen mod franske, uregelmæssige verber og
den høiere regnekunst, der aldeles ikke vilde sætte sig fast
i prinsessens begribelse.
Rudolf von Zastrow, broderens medelev, boede flere aar
i prinsens og prinsessens familiekreds.
Flvilken deltagelse Augusta nærede for dette barn, der
var betroet til hendes omsorg, viser et brev, som hun skrev
til ham 1847, da han havde forladt dem;
„Min kjære Rudolf!
Jeg skriver disse linjer aftenen før den dag, da din eksa
men begynder, og i ængstelig uro; denne uro har sin
rod i mine moderlige følelser for dig!
Dine forældre betroede dig til os, og jeg indsaa fra første
stund, hvor stort vort ansvar var, og hvor megen taknem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
