Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 AUGUSTA
brændende, medens aarene gik og hendes liv i høiere og
høiere grad blev tomt for glæde.
I første kapitel har jeg antydet, at hun i sin hovedstad
aldrig skulde faa slukket denne tørst efter folkets kjærlig
hed. Keiserinde Augusta har ligeoverfor befolkningen i Berlin
noget af den ulykkelig elskende, der jager efter et smil, et
venligt blik, men som aldrig anslaar de rette strenge; snart
gjør hun for lidet for at vinde mængden, snart for meget.
Folket ved Rhinen ligner ikke preusserne. De har mere
tilfælles med franskmændene, sine vestlige naboer; og mod
dem vender deres sympatier sig mest.
Da Augusta kom til Koblenz, havde hun opgivet troen
paa meget. Fra at være en tillidsfuld, livsglad ung pige, var
hun bleven en forsigtig, tilbageholdende kvinde; hun var
bleven mistroisk ligeoverfor de forhold, hvori hun stod.
Men hvor tilbøielig hun kunde være til træthed og mis
mod, lod hun sig tø op i de nye omgivelser.
Berlineren havde staaet kritisk ligeoverfor hende; rhin
boeren var aaben, forekommende og varm. Fordi hun mødte
kjærlighed ved Rhinen, blev Rhin-bredden hendes hjertes
hjem og reisen didhen senere i livet en feststund.
Augustas skjønhed maatte hurtig flygte for sygdom; da
hun naaede dronning-værdigheden, var der ikke ret meget
af den igjen. Men de første aar ved Rhinen var hun endnu
en smuk, meget majestætisk fyrstinde; hun var paa en gang
yndig og imponerende, og hun saa elskværdig og aandrig ud.
Hendes holdning var rolig, maaske lidt kjølig, men uden
at støde bort. Ønskede hun rigtig at vinde, havde hun et
deiligt smil, der gjød solskin over hendes træk; og de straa
lende, mørke øine forstod at se saa vakkert og deltagende
paa én, at man blev varm om hjertet.
Mere end ved sin skjønhed erobrede hun dog hjerterne
ved sin godhed. Uden at sondre mellem samfundsklasser
kastede hun sig ind i bestræbelser til befolkningens vel.
Adskillig af det personlig varme, man ved at fortælle om
hende, skriver sig fra hendes ophold ved Rhinen.
En aften skulde der være selskab hos hende.
Blandt de indbudte var en meget intelligent dame, som
prinsessen havde truffet tilfældigvis; hun gik sjelden ud og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
