Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 AUGUSTA
Det sterke kjøn var repræsenteret i keiserindens thevæ
relse bl. a. af kabinetssekretæren, baron Bodo von dem
Knesebeck, Augustas høire haand i velgjørenhedssager og
menneskeforagter paa grund af den falskhed, som han saa
krybe rundt. Endvidere af grev Nesselrode, der var ligesaa
übetydelig som den anden var skarpsindig, ligesaa tilfreds
med menneskene, som den anden var fuld af foragt for dem.
Endelig af den føromtalte grev Wilhelm Redern*) og hans
broder, samt af greverne von der Golz, Wilhelm Pourtalés
og enkelte andre.
Udenforstaaendes kommen og gaaen dannede det opli
vende element i denne kreds, hvor afveksling var det sjeld
neste og bedste for dem alle.
Blandt de personligheder, der med mellemrum dukkede
op, tiltrak hertugen og hertuginden af Sagan sig megen op
merksomhed.
De pleiede at dele sin tid mellem Paris, Berlin og Sagan.
Naar de opholdt sig i den tyske hovedstad, beboede de et
elegant palads „Unter den Linden".
Hertugen stod paa udmerket fod med de fremmede ge
sandten Han stod sig ikke mindre godt med den gamle kei
ser, som ikke sjelden bød sig til gjest i hans hus; og han
havde for vane at tale saa sagte med majestæten og at
trænge sig saa tæt op til ham, som om han ikke havde andet
end hemmeligheder at hviske ham i øret.
Ludvig Napoléon af Sagan havde 1861 egtet komtesse
Pauline, datter af grev Castellane, marechal af Frankrige.
Talte gemalen det forsigtige diplomatsprog, saa var fruen
uforsigtig og høirøstet for dem begge. Hun oversprøitede
hele verden med kvikheder og sarkasmer og var overhove
det et mere impulsivt og uforskammet menneske, end man
skulde have troet det muligt at træffe i en saa eksklusiv
kreds. Man kunde ikke kjede sig et minut i hendes selskab;
hun vilde, som grev Paul Vasili udtrykker sig, „have været
istand til at sætte liv i en statue ved at underrete den om
dens feil“.
Augusta, der fandt enhver afbrydelse i ensformigheden
kjærkommen, betragtede hertuginden som den friske vind.
*) Se kapitel IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
