Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TYSK KEISERINDE OG DRONNING AF PREUSSEN 97
der blæste liv i hendes cirkel. Naar prinsen og prinsessen
af Sagan opholdt sig i Berlin, sendte hun dem uafbrudt ind
bydelser. Og da hertuginden trods sit fritalende væsen var
elskværdig og eiede det bedste hjertelag, stod hun og kei
serinden til sidste stund i et særdeles venskabeligt forhold.
Allerede det, at hertuginden var fransk af fødsel og havde
franskmændenes sprudlende temperament, berørte Augusta
paa en behagelig maade.
Hendes sympatier havde fra ungdommen været vendte
mod det franske folk, fransk sprog og franske sæder. Hun
holdt franske forelæsere og en fransk kammertjener. Hun
førte sine dagbøger paa det franske sprog og læste fortrins
vis franske bøger. Kong Victor Emanuel skal engang spø
gende havde spurgt Napoléon 111, om den preussiske konge
familie ikke talte ligesaa godt fransk som han seiv. „Kong
Wilhelm taler meget godt fransk,“ skal keiseren have sva
ret. „ Hvad dronningen angaar, er det umulig at sige, at hun
taler godt eller daarligt; hun taler nemlig som en fransk
dame, der forener den fineste dannelse med et sjeldent
talent for sprogets vellyd.“
Hvor og naar det lod sig gjøre, tog keiserinden parti for
franskmændene. Paa et andet sted har jeg fremhævet, at da
man stod foran Paris’s bombardement, bad hun indtrængen
de Wilhelm I om ikke at tilstede dette. Hendes indblanding
gjorde Bismarck rasende; han skal ved denne leilighed have
udtalt:
„Skjørterne tjener ikke til andet end til at ødelægge poli
tiken!“
Det franske gesandtskabs medlemmer blev stedse meget
naadig modtagne af Augusta, som overhovedet yndede at
beskytte udlændinger, der vilde akklimatisere sig i Berlin.
Det fortælles, at hun en aften skal have ytret til en af de
franske diplomater:
_ »Kan De gjætte, hvad der bestandig har været mit livs
kjæreste drøm? At være en god liden borgerinde paa
„chaussée d’Antin“ og hver aften at se fransk komedie.“*)—
1 ? 1Sfe var bekjendte ; Paris. Det var derfor intet under, at de franske
blade, da hun var død, gav sin overvinders hustru det smukkeste ettermæle. Hun
stod ror dem som Europas mest fransksindede fyrstinde. I nekrologer, der strøm
mede over af ros, fremhævede de hendes store godgjørenhed, hendes egte kristelige
Clara Tschudi: Augusta 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
