Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TYSK KEISERINDE OG DRONNING AF PREUSSEN 117
ding, der ikke behagede Augusta. Hun reiste sig pludselig
og gik sin vei, idet hun sagde;
„Il parait, que je suis de trop ici!“ (Det synes, som om
jeg er tilovers her!)
Keiseren saa trist ud og sagde vemodig til sønnen:
„Naar vi kommer ind paa disse ting, er din moder i denne
tid igjen utilregnelig!“
Bismarck er ondskabsfuld nok til i sine erindringer at
paastaa, at de katholske præster syntes hende fornemmere
end de protestantiske geistlige af samme rang. Augustas
sympati for katholicismen, som han aar efter aar havde at
kjæmpe mod, var den sterke klippe, mod hvilken ethvert
forsøg paa venlig imødekommenhed mellem keiserinden og
den mægtige rigskansler übønhørlig strandede.
„Det er ikke forbleven en hemmelighed for mig,“ skrev
Augusta 1877 til fru von Bonin, „at man mellem linjerne i
de blade, som tager del i kulturkampen, læser, at jeg lægger
uitramontane sympatier for dagen, og at mine omgivelser er
erke-katholske. Tidligere sagde man om mig, at jeg var fri
tænker. Hin antagelse skrev sig vel fra, at jeg vedligeholdt
forbindelser med mænd som Humboldt og Bbckel, ligesaavel
som med strengt troende katholiker. Men gjør da ikke vor
statsforfatning det til pligt for os at agte de forskjellige reli
gioner?—Ved den respekt, som jeg viser begge trosbekjendel
ser, tilkjendegiver jeg den fordomsfrihed, som i min tidligste
ungdom blev indprentet mig som nødvendig i religiøse spørgs
maal. Forhaabentlig kommer vi snart ud af kulturkampen,
især hvis vi ikke taber den forsonende enhedstanke af syne,
hvor splittelsen mellem de to bekjendelser træder frem.
Hvad man nu søger at opnaa ved lovparagraffer, var i treti
aarene gjenstand for videnskabelige feider. Ingen, der havde
mindste interesse for de to religioner, kunde holde sig borte
fra dem. Vi gamle ser roligere paa det, som for tiden fore
gaar. Vor eneste bekymring er, at baandet mellem dem ikke
maa sønderrives! Bevidstheden om, at der hersker én gud
domstanke i begge kirker, og at den overlever alle tider,
maa ikke blot opretholdes, men styrkes paanyt. Trods sin
væsensforskjel tjente Martha og Maria samme mester uden
misundelse. Saaledes er en sidestillen for de to kirker ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
