Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 AUGUSTA
blot mulig, men naturlig. Hvad har en konfessionel
modsætning at betyde, naar vi vender øiet mod det høie
maal, der er stillet os alle? Intet! Jeg er opdraget under
dette synspunkt. Jeg kan ikke forlade det. Behersket af
andre synsmaader vilde jeg ikke mere vide at finde mig seiv.
Hvem griber mig mest, Bach eller Palestirna? Deres musik
indeholder for mig samme guddommelige harmoni! Naar jeg;
lytter til deres lovsange, gjør det mig glad, at tanken paa
Gud aabenbarer sig lige skjøn i to saa forskjellige naturer.
Derfor bort med det, som skiller! “
Keiserindens omsorg for katholikerne bragte hende ikke
til at glemme protestanterne. Men da det rygtedes i Preus
sen, at hun lod sig paavirke af den katholske geistlighed,
gjorde det hende rentud forhadt. Hendes opofrelser under
krigene blev glemte. Hendes optræden under kulturkampen
leirede dyb mistro om hendes person; og det kjølige ansigt,
som hun bar til skue for verden, forringede i mængdens
øine værdien af det mod, med hvilket hun optog kampen
mod den sociale nød.
Til forskjellige tider har man anstillet forskjellige betragt
ninger med hensyn til den stilling, der er at indrømme
Augusta ligeoverfor politiken. Man har altid tænkt sig, at
hendes livlige aand tørstede efter at give sit ord med i
laget, naar statsbegivenheder af betydning afhandledes i
Berlin. Og man har vidst, at fyrst Bismarck ikke taalte hen
des ind blanding, og at han ofte behandlede keiserinden hen
synsløst.
Mange historier har været i omløb om deres gjensidige
forhold. Man har talt om, at hun intrigerede mod ham, og at
han hevnede sig ved at udgyde sine sarkasmer over hende.
Sikkert er det, at hun neppe havde den rette forstaaelse
af hans storhed, og at han hverken kunde forsone sig med
keiserindens politiske meninger eller med hendes beundring
for de fremmede lande.
Det er betegnende, at rigskanslerens organ („Norddeutsche
allgemeine Zeitung“) under kulturkampen rasede mod „un
derskjørterne, der havde stukket sig sammen med præste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
