Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TYSK KEISERINDE OG DRONNING AF PREUSSEN 121
en agtværdigere maade? Jeg i kamp for min konges sag!
Og Deres majestæt idet De besegler Deres kongelige ret
med Deres blod, om paa skafottet eller paa slagmarken
forandrer intet med hensyn til den ærefulde indsats af liv
eg lemmer for de rettigheder, som er forlenede Dem af Guds
naade!“
Jo længre Bismarck talte paa denne maade, desto liv
ligere blev kongen; han satte sig ind i sin rolle, som offi
ceren, der kjæmper for kongedømme og fædreland.
Hvor personlige farer truede, var han af en sjelden frygt
løshed. Paa slagmarken og ligeoverfor attentater var hans
mod begeistrende; men naar han skulde handle paa eget
-ansvar, blev hans beslutningers energi svækket ved hans
frygt for verdens tilrettevisninger eller dadel.
Inden Bismarck mødte ham, havde han sandsynligvis
spurgt sig seiv, om han kunde bestaa ligeoverfor sin gemal
indes overlegne kritik og ligeoverfor den offentlige mening
i Preussen, naar han fulgte ministerens raad. Nu følte han
sig pludselig atter som den, der har faaet det hverv at for
svare en bestemt stilling, hvad enten det gjælder liv eller død.
Han glemte Augustas raad. Inden de to mænd havde naaet
Berlin, havde Bismarck gjenvundet hele hans tillid; og lige
overfor de hoffunktionærer og embedsmænd, som modtog
ham paa banegaarden, viste han tydelig, at han var i en
munter og kamplysten stemning.
Ministeren havde saaledes i løbet af faa timer omstyrtet,
hvad dronningen med iver og flid havde bygget op i løbet
af en hel uge.
Medens Augusta endnu var prinsesse af Preussen, stod
Bismarck, ifølge sin egen fremstilling, saavidt høit i hendes
gunst, at hun, inden flytningen til Koblenz, leilighedsvis lod
ham kalde til sig for at give ham et indblik i sine politiske
ønsker. Hun pleiede at afslutte sine udgydelser med følgende
ord:
„Det glæder mig at have hørt Deres mening!“ men
Bismarck siger sarkastisk, at hun aldrig gav ham anledning
til at udtale denne.
I et tidligere kapitel har jeg hentydet til, at hendes an
skuelser næsten stadig var i strid med hendes svoger, kong
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
