Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122 AUGUSTA
Fredrik Wilhelm IV’s regjeringshandlinger. Der boeede i
hendes sjæl saa paastaar idetmindste Bismarck en
trang til modsigelse, der uafladelig kom tilsyne baade lige
overfor hendes svogers og hendes egtefælles raadgivere.
Som prins og prinsesse pleiede Wilhelm og Augusta næ
sten altid at spise frokost sammen. Denne vane bibeholdt
de ogsaa efter at de var bleven gamle. Hustruen pleiede
da at holde foredrag for sin gemal og at læse op breve og
avisartikler for ham, som ofte skarpt kritiserede hans mi
nistre.
Bismarck tillod sig en dag ligeoverfor keiseren en hen
tydning til, at enkelte af disse breve muligvis kunde være
skaffede tilveie og redigerede paa keiserindens egen foran
staltning.
Men disse uforsigtige ord paadrog ham en meget streng
tilrettevisning; thi den ridderlige olding traadte altid i skran
ken for sin gemalinde, seiv om skinnet var mod hende.
Den indflydelse, som hun søgte at gjøre gjældende, var
ikke altid konsekvent. Forsaavidt var den imidlertid konse
kvent, som den helt til Wilhelm Fs sidste leve-aar pleiede
at falde i vegtskaalen mod hans ministre.
En undtagelse i saa henseende dannede kun den første
minister under hendes mands regjering, von Schleinitz, som
hun betragtede som sin egen. Efter at være fratraadt som
regjerings-chef blev han hendes husminister; og han døde i
denne stilling.
Senere var Augusta somoftest liberal, naar regjeringen
var konservativ. Viste regjeringen sig derimod tilbøielig til
at slaa ind paa mere frisindede veie, saa vendte hendes
sympatier sig mod det konservative parti. Krævede Preus
sens politik, at man gjorde modstand mod Østerrige, var
hun fuld af ild og iver for at bevare freden med dette land.*)
Men da Preussens politik senere kunde gaa haand i haand
med Østerriges, var hendes stemning mod dette rige uvenlig
og kold. .
De værste sammenstød, Bismarck havde med keiserinde
Augusta, var under krigen mod Østerrige, samt før og under
beleiringen af Paris og under kulturkampen. Rigskansleren
*) Se: Kapitel VIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
