Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124 AUGUSTA
ridderlige følelser, som han nærede for sin gemalinde, den
ærbødighed, som han følte for den kronede dronning, samt
hans ulyst til at forstyrres i sine daglige vaner, beredte Bis
marck hindringer, som det efter hans eget sigende faldt ham
haardere at overvinde end de vanskeligheder, der beredtes
ham af fremmede magter og af fiendtlige partier. Paa grund
af den hjertelige hengivenhed, som han følte for keiserens
person, virkede disse kampe dobbelt oprivende paa hans
nervesystem.
Keiseren seiv havde følelsen deraf. I de sidste aar af sit
liv gjorde han ingen hemmelighed af sine huslige forhold
ligeoverfor sin kansler. I fortrolighed kaldte han undertiden
sin hustru: „Der Feuerkopf"! I saadanne øieblikke var hans
stemning mod hende en blanding af ærgrelse, respekt og
velvilje; og han pleiede at ledsage sin udtalelse med en
haandbevægelse, der syntes at antyde, at han stod magtesløs
paa dette punkt.
Bismarck fandt betegnelsen „Feuerkopf“ overordentlig
træffende, naar den gjaldt keiserinde Augusta. „Hun var,“
siger han, „en modig kvinde, baaret af en høi pligtfølelse.
Men paa grund af sin sterke bevidsthed om den kongelige
værdighed var hun utilbøielig til at anerkjende andre au
toriteter end sin egen!“
Vi har seet, at pleien af de saarede i krigene var hendes
hovedverk.
Hun ønskede, at alle forbedringer og opfindelser inden
sygepleien skulde blive bekjendte og udnyttede i saa vide
kredse som muligt. Det var hendes største glæde at høre
bekræftet af dem, hvis udtalelser havde værd, at hun paa
dette felt havde brudt nye baner; og uafladelig arbeidede
hun videre, for at man atter kunde staa rede paa ulykkens
eller krigens dag.
I august maaned 1871 kaldte hun første gang efter felt
toget udsendinge sammen fra foreningerne under „det røde
kors.“ Man mødtes i Wiirzburg for at raadslaa om fortsat
virken; vedblivende vilde man støtte hverandre, udveksle
erfaringer, og i nødstilfælde vilde man forene sin kraft.
Man havde aabnet mødet med en tak til keiserinden. Hun
svarede;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
